SAS kan mærke, at efterspørgslen efter flybilletter er ved at vende tilbage. Det sker samtidig med, at flere og flere lande åbner deres grænser og slækker på deres rejse-restriktioner.
Fra begyndelsen af juni vil SAS derfor gå på vingerne igen på en række skandinaviske og indenrigs ruter. Desuden vender SAS tilbage med direkte flyvninger fra København til New York, Chicago og Amsterdam.
I Norge, hvor SAS allerede beflyver alle indenrigs ruter efter aftale med regeringen i Oslo, vil det nu blive muligt at flyve fra Bergen og Stavanger til København. Oslo ruten til København har været åben hele tiden i begrænset udgave.
I Sverige åbner SAS for ruter til fire lufthavne – Malmö, Kalmar, Ängelholm og Skellefteå. København-Stockholm har været aktiv under hele Corona krisen, men vil blive udvidet efter behov.
Med de nye rute-åbninger vil SAS få 30 fly beskæftiget igen. Det er dobbelt så mange som i april og maj, oplyser flyselskabet.
Her er en kort oversigt over ny-åbningerne:
- København – Aarhus fra den 2. juni (CPH-AAR)
- København – Amsterdam fra den 8. juni (CPH-AMS)
- Købenavn – Bergen fra den 8. juni (CPH-BGO)
- København – Stavanger fra den 8. juni (CPH-SVG)
- København – New York fra den 10. juni (CPH-EWR)
- København – Chicago fra den 10. juni (CPG-ORD)
I kan se en komplet liste over SAS’ trafik-program i juni ved at følge dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar