Normaliteten er så småt ved at vende tilbage til SAS efter en lang periode med begrænset aktivitet på grund af Corona pandemien og de medfølgende rejse-restriktioner.
Det næste store skridt i retning af normale tilstande kommer i september og oktober, når SAS gen-åbner en række ruter fra København til USA.
SAS første Airbus A321LR letter f.eks. fra København mod Boston i september. Fra den 1. oktober flyver SAS så også mellem den danske hovedstad og Miami i Florida.
I øjeblikke tilbyder SAS daglige passager-flyvninger fra København til Chicago samt rene cargo afgange til andre amerikanske destinationer.
Her er listen over SAS ruter og afgange fra København til USA fra efteråret;
- København til New York – syv ugentlige afgange
- København til Chicago – syv ugentlige afgange
- København til Los Angeles – fire-fem afgange om ugen
- København til San Francisco – fire ugentlige afgange
- København til Washington DC – fire afgange om ugen
- København til Boston – tre ugentlige afgange
- København til Miami – tre gange ugentligt
SAS advarer om, at de fleste lande fortsat kræver forskellige typer af rejse- og test-dokumenter for at lade danskere komme ind.
Det er derfor vigtigt at være velforberedt, inden de rejsende tager i lufthavnen. For at gøre rejsen så smidig som mulig, har SAS indrettet en ny digital tjeneste – SAS Travel Ready Center – hvor alle informationer kan tjekkes og lægges.
Efter at man kan lagt sine oplysninger, og SAS har godkendt dem, udsteder flyselskabet et elektronisk boarding kort. Det har man med i lufthavnen, hvor det vil gøre passagen gennem check-in meget nemmere….
(Indledningsfoto til artiklen: Ramboldtheiner / Pixabay)
Skriv et svar