Skandinaverne er begyndt at tage flyet igen. Langt fra så meget som for et år siden, men trods alt flere.
Det kan især SAS mærke, mens fremgangen er noget mindre hos de øvrige nordiske flyselskaber som f.eks. Norwegian eller Finnair.
699.000 mennesker valgte af flyve med SAS i juli. Det kan lyde af pænt meget, men er reelt set 75 procent færre end i samme måned for et år siden. Dengang havde SAS godt 2,5 millioner rejsende.
Set i forhold til juni kan SAS glæde sig over, at der er solgt 300.000 flere flybilletter. Det skyldes ikke mindst, at flere europæiske lande har åbnet deres grænser i den seneste måned og dermed gjort rejser lettere.
Det er især de indenlandske ruter, hvor SAS kan mærke en øget efterspørgsel. I juli lå disse ruter kun 16, procent under sidste års niveau.
Langt værre ser det ud med trafikken i Europa og på de interkontinentale ruter til USA og Asien. I Europa og Skandinavien havde SAS et minus på 77 procent og på de lange rutet en nedgang på 87,1 procent.
De netop offentliggjorte trafiktal for juli afslører også, at SAS’ fly kun er halv-fyldte, når de er på vingerne. Den såkaldte ”Load Factor”, som viser, hvor stor en procentdel af sæderne der er solgt, lå på 50,6 i juli. I samme måned i fjor var otte af ti sæder (82,2 procent) optaget….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar