Selvom SAS har fordoblet sin omsætning i forhold til sidste år, endte det med et stort underskud på 5,3 milliarder danske kroner. Forklaringen er bl.a. eftervirkninger fra Corona pandemien og den dyre pilotstrejke i sommers.
Sådan ser verdens-situationen ud for SAS, der er på vej til at blive mere dansk end skandinavisk, når den forventede omstrukturering af aktionærerne bliver gennemført.
Hvad danskerne så overtager, er et flyselskab i fortsat krise, men det går dog heldigvis fremad for SAS.
Omsætningen voksede således med 128 procent i sammenligning med Corona årene 2021/22.
Samtidig ser kundetilfredsheden ud til at være på vej, efter at den var røget helt i bund under sommerens pilotstrejke. SAS kan nemlig glæde sig over det største antal passagerer siden Corona i det seneste kvartal.
SAS har også fået en første aftale på med sit kabine-personale, der truede med at gå i strejke her lige op til den store juletravlhed.
Endelig går det fremad med at få luget ud i SAS’ store udgiftsposter som alt for dyre leasing aftaler for fly og andet udstyr.
Underskuddet på 7,8 milliarder svenske kroner eller 5,3 mia. danske kom heller ikke som en overraskelse. Det ligger på niveau med, hvad SAS advarede om allerede i september.
Tallene fremgår af regnskabet for fjerde kvartal, som blev offentliggjort i dag. Da SAS har et forskudt regnskabsår, betyder det, at flyselskabet samtidig afslører, hvordan det er gået i hele det seneste år.
Omsætningen hos SAS nåede 31,8 milliarder svenske kroner eller 21,6 milliarder, når den omregnes til danske.
Tallene for det seneste kvartal lyder tilsvarende på 7,2 milliarder danske kroner, der gav et underskud på godt 1,1 mia. kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar