SAS mærker Greta effekten

Det kan godt være, at mange har ret i, at den 16-årige svenske klima-aktivist Greta Thunberg er det rene medie-hype.

Den lille pige – for det ligner hun i sammenligning med andre teenagers i samme alder – drøner fra den ene optræden efter den anden verden rundt.

Overalt bliver hun mødt af presse- og tv-folk, der vil vise det seneste års største medie fænomen. Samtidig står politikere og kendisser med åbne arme for at få nogle af solstrålerne til at ramme dem også. Greta er god for ens image.

Pigen, der pjækkede fra skolen hver fredag for at protestere mod verdens manglende interesse for klima-problemerne, har dog vokset sig til meget mere end et vildt medie-hype.

Greta fungerer i dag som rigtig mange menneskers dårlige samvittighed. Hun har med enkle og letforståelige budskaber åbnet folks øje for, hvad der sker på vores klode – og dét er bestemt ikke godt.

De første transport-virksomheder kan nu mærke Greta-effekten direkte. De ligger naturligt nok i Sverige, der er pigens hjemmebane.

I de kommende måneder vil Greta-bølgen også ”svuppe over” til andre lande, hvor den vil ramme og påvirke den måde, vi bliver transporteret på – og måske henter vores energi og strøm fra.

I Sverige nøjes luftfart, flyselskaber, lufthavne og bilfabrikanter ikke længere med at tale om, hvor grønne og miljørigtige de er og gerne vil være. Gretas tilhængere afkræver dem konkrete eksempler. Less talk more action.

”Flygskam” breder sig
Svenskerne er nemlig ramt af en ny epidemi. Den hedder ”flyve-skam”, og den breder sig med lynets hast.

For mange især unge i vores naboland er det blevet helt ytt at sætte sig i et stor-forurenende passagerfly.

Ifølge en rundspørge, som Verdensnaturfonden WWF gennemførte i marts, har 23 pct. af svenskerne droppet en flyrejse i det forløbne år – for at skåne klimaet. Det er seks pct. flere end i 2017.

En tilsvarende analyse fra Sveriges Radio afslører, at klima i dag er det vigtigste tema for unge svenskere. Et klart signal på, at Greta Thunbergs ”Fridays for Future” bevægelse har stor indflydelse – og ikke længere kun i Sverige.

Lille Greta virker stort
Swedavia AB, der står for driften af de fleste svenske lufthavne, har nu for syvende måned i træk kunnet notere tydeligt faldende passagertal. Det gælder også i måneder som december, hvor rejselysten ellers topper. I 2018 var antallet af flyvende svenskere det laveste i over et årti.

Helt modsat går det hos Sveriges statslige jernbane-selskab SJ. Med 32 millioner passagerer sidste år rejste flere svenskere end nogensinde før med tog. Blandt Sveriges unge siger 18 pct i dag, at de hellere vil køre med tog end med fly.

Årsagen er naturligvis, at alle svenske tog kører elektrisk og dermed betragtes som mere klima-venlige at rejse i.

Det kan man dog sætte sine spørgsmålstegn ved. Så længe elektriciteten kommer fra svenske elve eller vindmøller – ok. Men svenskerne har altså også atomkraftværker i drift og masser af kul i den nordlige del af landet.

Trenden i vores naboland kommer nok ikke alene fra landets efterhånden mest berømte indbygget – den 16-årige skoleelev med den gode evne til at udtrykke sig politisk på både svensk og engelsk.

Men hun har sat fart i trenden. I dag stiller flere og flere svenske rejsende det såkaldte ”Greta spørgsmål”. Samtidig får de smårøde kinder, når de skal forsvare, at de stadig bruger fly.

Greta-spørgsmålet sætter svenske politikere og transport-virksomheder under pres:

Svensk-danske SAS forynger sin flyflåde og forsøger at tanke bio-brændstof oftere. Samtidig sætter SAS nye og lettere sæder i kabinen, fordi det sparer vægt og dermed brændstof-forbrug.

Hollandske KLM bruger lidt af samme strategi med sine rutefly til og fra Sverige. I samarbejde med et par svenske kommuner og et lokalt universitet bygger KLM Sveriges første fabrik, der producerer bio-brændstof til fly-formål.

SAS og Spies klima-kompenserer
SAS er også begyndt at klima-kompensere sine billetter. Først var det kun ungdoms-billetterne, men ordningen er nu også udvidet til alle Eurobonus medlemmer.

I praksis betyder det, at SAS betaler en del af billetprisen til grønne energi-projekter. De genererer en kompensation på størrelse med den CO2 mængde, som en flypassager (teoretisk) belaster omverdenen med, når han eller hun rejser fra punkt a til punkt b.

Danmarks største rejse-arrangør Spies meddelte lige før påske, at man indleder en tilsvarende klima-kompensering.

Hos både SAS og Spies er det en pænt stor million-udgift, man pålægger sig ad den vej. Men det ser godt ud på klima regnskaberne, og vi får plantet en masse nye træer og begrænset forureningen i bl.a. Afrika

Andre med lidt mere skeptiske briller på vil mene, at klima kompensering er ligesom at tisse i bukserne. Det giver varme i en kort tid, men rykker ikke rigtigt ved det reelle problem,

Hverken olieselskaber, bil- og fly-industrien har nemlig haft synderlig travlt med at skifte motorer fra fossile brændstoffer og over til el.

Derfor skete der i mange år stort set ingen udvikling i batterier. De er ikke blevet mere effektive og indeholder fortsat sjældne råstoffer og farlige kemikalier, der er både giftige og let bryder i brand.

Først i de seneste par år – efter Dieselgate – er der kommet skred i tingene. I dag udvikler alle bilfabrikanter med respekt for sig selv en hel flok nye eldrevne modeller.

Elektriske fly er dog meget længere væk end en bil på batterier, der står og lader op i ens garage.

Både Boeing og Airbus beskæftiger sig – nødtvungent – med problem-stillingen. Men så længe der ikke kommer et stort gennembrud i batteri teknologien, vil vi ikke se nogen fremskridt.

Batterier ville fylde det halve af et passagerflys indre og samtidig gøre maskinerne meget tungere. Det er ikke rentabelt og ville gøre flybilletter mange gange dyrere end i dag.

Vi er nødt til at gøre noget
SAS’ topchef Rickard Gustafson lægger ikke skjul på, at en grønnere fremtid er et spørgsmål om overlevelse eller ej. Ligegyldigt om Greta Thunberg i dag placerer det ene missil i såret efter det andet.

”Hvis ikke samfundet og flyselskaberne ikke viser modet og gør noget, vil vi ikke længere have en verden, som vi kender den i dag,” har Gustafson sagt til flere svenske og internationale medier.

SAS topchefen mener imidlertid ikke, at det er en løsning bare at lukke flyselskaberne og lade jetmaskinerne stå ubrugte på jorden:

”Som andre dele af infrastrukturen vil der også fremover være behov for flyselskaberne. De får lande og mennesker til at hænge sammen. De er et vigtigt element i vækst, i åbenhed, demokrati og tolerance,” forklarer Rickard Gustafson.

”Det er vigtigt, at mennesker fortsat kan møde hinanden i nær og fjern. Verden skal også i fremtiden kunne rejse. Men vi kan ikke længere rejse uden at tænke på klima, forurening og bæredygtighed,” fortsætter han.

I de forløbne ti år har SAS selv taget vigtige skridt i de retning. Fra at have en af Europas ældste flåder med in-effektive fly som f.eks. de små McDonnell Douglas MD-80 eller de store Airbus A-340 med fire motorer er SAS nu ved at skifte helt til moderne og benzin-besparende Airbus-A530neo og A350-900….