Selvom skiferie-sæsonen er på sit højeste lige nu, er der allerede mennesker, som tænker frem til vinterferien næste år. Altså i 2021.
Det gælder bl.a. hos SAS, der i dag har åbnet for salg af flybilletter til Sverige og Norges største ski-destinationer – Sälen og Trysil – for sæsonen 2020/21. SAS flyver fra København og Aalborg.
SAS fortsætter dermed sit samarbejde med Sälen-Trysil området og dets nye centrale lufthavn Scandinavian Mountains Airport (SCR).
Området rummer Sveriges største ski-destination Sälen og Norges tilsvarende største ski-attraktion Trysil.
Fra lufthavnen tager det kun 10 minutter at køre til de nærmeste ski-pister i Sälen. Til Trysil er der 40 minutters transport.
Den nye lufthavn er straks blevet populær hos danske rejsende, fordi den ikke ligger så langt borte som f.eks. de berømte skisteder i Alperne.
Den medvind har især SAS kunnet mærke. Derfor fortsætter flyselskabet sine ruter til næste vinter. Samtidig bliver billetterne frigivet tidligt, så interesserede kan planlægge næste års vinterferie i meget god tid.
Fly fra Aalborg og København afgår i perioden 27. december 2020 til den 4. april 2021. SAS bruget moderne Airbus A320neo fly på ruten….
(Indledningsfoto til artiklen: Skistar)
Skriv et svar