Selvfølgelig kan det altid virke kreativt, når man ændrer navn. Nogle gange hjælper det ligefrem på forståelsen, hvis den gamle betegnelse f.eks. har været ulogisk eller forvirrende.
SAS hævder, at det er for at gøre valget lettere for rejsende at vælge den rigtige billet, når flyselskabet nu skifter navne fra den 13. november.
Både pris og indholdet af de forskellige billet typer vil være de samme som i dag. Det er kun navnene, der bliver anderledes om et par uger.
SAS mener, at det er nødvendigt med en stærkere differentiering af navnene, så passagerer lettere kan adskille dem fra hinanden.
”Nutidens rejsende forventer enkelthed, klarhed og effektivitet. Vi vil gøre det nemmere for vores kunder at forstå, hvilken type billet de køber – og hvad billetten indeholder,” forklarer Annelie Nässén. Hun er chef for SAS’ globale salg og markedsføring.
De tre overordnede navne for SAS’ billetklasser vil fortsat være de samme efter den 13. november. SAS Go er for rejsende på Economy, SAS Plus er Premium Economy og SAS Business er, hvad navnet fortæller.
I hver af de tre kategorier optræder så nye navne som ”Light”, ”Smart” og ”Pro”. Billetter, der er købt inden skæringsdatoen, vil automatisk skifte betegnelse.
Trends & Travels søsterblog Final Call, der henvender sig frequent travellers, har en mere uddybende forklaring på de nye SAS billet klasser her….
Skriv et svar