Selvom passagererne er begyndt at vende tilbage til SAS efter Corona pandemien, er det langt fra nok til at få flyselskabet til at løbe rundt.
SAS slæber nemlig rundt med en alt for dyr organisation og for høje lønninger. Den er medvirkende årsag til, at flyselskabet kom ud med et underskud på 1,6 milliarder svenske kroner i årets andet kvartal. Det svarer til ca. 1,14 mia. danske kroner.
SAS’ ledelse med topchef Anko van der Werff i spidsen lancerede í februar en spareplan ved navn ”SAS Forward”.
Den skal skære omkostningerne ned med 7,5 milliarder svenske kroner og hjælpe med til at gøre selskabet, som den danske stat er storaktionær, til en fornuftig forretning.
Omstruktureringer med opdeling af SAS i tre separate flyselskaber – SAS, SAS Connect og SAS Link – var første skridt. Nye aftaler med de ansatte – og især de højt betalte piloter – skulle være det næste.
Passagererne er begyndt at vende tilbage til SAS. Her til sommer venter flyselskabet at sælge 80 procent af sine sæder – lige så godt som før Corona. (Foto: SAS)
Netop dén del af planen er vanskelig og trækker i langdrag. Det får topchefen til at stramme sine udmeldinger ved regnskabs-præsentationen her til morgen:
Hvis ikke der snart kommer nye aftaler på plads med medarbejderne, risikerer SAS at gå i betalings-standsning.
”Med tanke på de begrænsede fremskridt, som hidtil er gjort, kan der ikke gives nogle garantier for, at SAS Forward vil kunne komme i mål,” skriver Anko van der Werff.
”Kan den forventede ansvarsfordeling, konvertering af gæld og ny anskaffelse af kapital ikke gennemføres som planlagt, vil SAS ikke kunne bære den eksisterende kapitalstruktur og nuværende likviditetsniveauer. Vi kan så ikke udelukke, at SAS kan ende med at være ude af stand til at imødegå sine forpligtelser, når de forfalder på længere sigt,” fortsætter han.
Helt akut pengemangel ser SAS dog ikke ud til at have. Ifølge den netop offentliggjorte kvartalsregnskab har flyselskabet 8,5 milliarder svenske kroner i kassen.
Spareplanen har skabt stor uro hos SAS’ forskellige personale-grupper, der føler, at de har ofret sig meget under pandemien i de seneste par år.
Mange kabinefolk er f.eks. gået frivilligt på orlov eller fratrådt helt for at hjælpe deres arbejdsgiver. Naturligvis med en forventning om, at de ville blive genansat, når Corona krisen er overstået. I stedet er de blevet mødt med fyringer.
SAS’ topchef Anko van der Werff truer med, at flyselskabet kan gå i betalingsstandsning, hvis ikke personale-grupperne makker ret og holder sig tilbage i deres lønkrav. (Foto: SAS)
Piloterne skulle have en ny overenskomst på plads allerede for et år siden, men forhandlingerne blev udsat på grund af Corona.
Da parterne så satte sig til forhandlingsbordet forleden, gik der ikke mange timer, inden piloterne forlod mødet i protest.
Lige nu lurer ansatte og ledelse på hinanden. Strejker og arbejdsnedlæggelser kan sagtens være resultatet, hvilket vil skubbe SAS videre mod afgrunden.
SAS har samtidig aflyst 4.000 afgange her hen over sommeren. Dels for at spare penge, dels fordi selskabet mangler personale og egnede fly.
I perioden fra april til juni omsatte SAS for 7,0 milliarder svenske kroner mod 1,9 milliarder i samme periode for et år siden. Dengang havde SAS 2,3 milliarder i underskud mod 1,6 nu.
Salget af flybilletter går rigtig godt, så SAS regner med at kunne fylde sine fly med 80 procent. Det svarer til niveauet i 2019 – inden Corona. I det seneste kvartal solgte SAS 67 procent af sine sæder.
Endelig arbejder SAS på at skaffe mindst 9,5 milliarder svenske kroner i ny kapital. Desuden vil selskabet konvertere 20 milliarder svenske kroner af sin gæld til ansvarlig aktiekapital….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar