SAS var blandt de første flyselskaber, der tilbød sine kunder, at de kunne købe sig til rejse mere bæredygtigt ved at CO₂ kompensere deres billetter. Senere blev det lysegrønne initiativ en integreret del af alle SAS Eurobonus og ungdoms-billetter.
Siden har flere andre flyselskaber fulgt SAS’ eksempel som f.eks. Lufthansa og senest igen Finnair, der har givet sit CO₂ tilbud et comeback.
Nu tager SAS så igen teten ved at tilbyde et klippekort til fossilfrit bio-brændstof til virksomheds-kunder, der regelmæssigt rejser på de samme ruter.
Med Travel Pass Biofuel får SAS-passagerer et forudbetalt klippekort til rabatpris, der sikrer, at 100 procent grøn brændstof er inkluderet. En smart måde at sikre sig et mindre klima-aftryk på sin flyrejse.
Fordelene ved Travel Pass Biofuel er:
- 100 procent biobrændstof, svarende til det samlede brændstofforbrug på ens rejser¨
- Et grønt rabat-alternativ til alle dem, der rejser regelmæssigt til én destination
- Forudbetalte billetter uden ekstra gebyrer
- Alle billetter er SAS Plus-billetter, der inkluderer Fast Track, SAS Lounge, gratis sædevalg, prioriteret boarding, gratis Wi-Fi, bagage og måltider om bord
- Fuld fleksibilitet med SAS Plus
Gælder for Travel Pass Prepaid med 20, 40, 60, 100 og 200 klip – Gyldigt i ét år fra købsdatoen
SAS stræber efter at blive et af de førende flyselskaber i verden inden for bæredygtig luftfart. Det gør SAS bl.a. ved at øge forsyningen og brugen af bæredygtige flybrændstoffer (SAF), såsom biobrændstof, da de danner broen på vores rejse til en flydrift med netto nul-emission.
Det biobrændstof, som SAS’ kunder køber, lægges oveni den mængde, som flyselskabet allerede bestiller. Samtidig understreger SAS, at selskabet ikke tjener penge på bio-brændstof….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar