SAS er et af de få flyselskaber, der virkelig tager miljø og en fremtid uden osende jetmotorer rigtig alvorligt.
Hvor de fleste andre flyselskaber bliver ved pæne hensigts-erklæringer eller små fremskridt som at fjerne éngangs-bestik, købe fly med benzin-besparende motorer eller eksperimentere med biobrændstof, er SAS allerede ved at betale grøn erstatning for hver passager. Det, der med et fint ord kaldes for klima-kompensering.
Det næste skridt hos SAS ser ud til at blive et af de helt store. Det skandinaviske flyselskab vil nemlig arbejde sammen med Airbus om at udvikle fremtidens hybride eller helt elektriske passagerfly.
Desværre er det ikke noget, vi kommer til at se konkrete resultater af det første lange stykke tid. Passagerfly vil også i de kommende ose løs i luften og være en af klodens store CO2 belastere.
Foreløbig har SAS og Airbus underskrevet et Memorandum of Understanding, hvor man i fællesskab vil udforske kravene for fremtidens generationer af mere miljørigtige fly. Første trin bliver introduktionen af fly med hybride motorer til kommercielt brug.
Det vil sige maskiner, der – ligesom hybride biler – kan bevæge sig elektrisk en del af vejen, men må have hjælp af konventionelle brændstof-motorer på det længere stræk.
Partnerskabet mellem SAS og Airbus omfatter også et projekt, hvor de to virksomheder vil opbygge en fælles knowhow om muligheder og udfordringer ved hybride og elektriske fly i stordrift.
De to parter ventes at involvere en tredje part, der skal være specialt i genbrugs-energi. På den måde vil man sikre, at projektet bygger på ægte nul-emission hele vejen igennem.
SAS’ topchef Rickard Gustafson er stolt af, at Airbus har valgt hans flyselskab som samarbejds-partner omkring fremtidens lufttrafik. Hvis det bliver til noget, vil det revolutionere udledningen af giftige og klima-belastende stoffer.
SAS har som mål at reducere sine CO2 udledninger med 25 pct frem til 2030. Det skal primært ske ved at modernisere flåden og øge anvendelsen af biobrændstoffer.
Elektriske passagerfly kommer realistisk set først i årene derefter, selvom flere flyfabrikanter pusler med første projekter.
Således arbejder easyJet fra England tæt sammen med amerikanske Wright Electric, der vil have et lille elektrisk fly med plads til 12 mennesker ombord i 2020.
De tre er besætning – ni er passagerer – og de vil kun kunne flyve over korte stræk på højt 500 kilometer. Længere rækker den nuværende batteri-teknologi ikke til.
Airbus’ valg af SAS som partner i forbindelse med elektriske fly kan skyldes, at de to virksomheder er rykket meget tættere sammen de seneste par.
Tidligere har SAS har en flåde, der indeholdt fly fra både Boeing, Airbus og McDonnell-Douglas. I dag satser SAS på en ren Airbus strategi….
Skriv et svar