SAS har virkelig fået optimisme og selvtilliden tilbage, efter at flyselskabet kom ud af sin betalings-standsning og fik nye ejere den 1. september.
Det nye SAS skal tilsyneladende fejres med åbning af en stribe nye ruter i den kommende tid.
Den første blev offentliggjort i dag. Nemlig en non-stop rute fem gange om ugen mellem København og Seattle oppe i det nordvestlige hjørne af USA.
I virkeligheden er der tale om en gen-åbning.
SAS fløj nemlig ruten fra 1968 til 2009, da den blev skåret bort i forbindelse med en af flyselskabets mange spare-runder.
Med comeback for Seattle den 21. maj 2025 kommer SAS op på 11 nonstop ruter fra København til Nordamerika.
SAS har indrettet flytiderne til den lange inter-kontinentale rute, så de passer sammen med flyselskabets forbindelser til og fra 39 europæiske storbyer.
SAS fremhæver selv, at rejsende fra og til Berlin, Helsinki, Milano og Zürich vil få en tidsmæssig fordel, hvis de bruger København som mellem-station til Seattle.
SAS nævner ikke, hvilken flytype man vil benytte på den nye rute, men mon ikke det bliver de store Airbus A350-900 maskiner?
De vil så sjovt nok skulle lande i ærkefjendens hjemby. Seattle er nemlig hjemmebane for Boeing, der har nogle af sine største flyfabrikker placeret her.
Ud Boeing har bl.a. store koncerner som Microsoft, Amazon, Starbucks, Cisco og Warner Bros. Discovery deres hovedsæder placerer i Seattle.
Derfor vil der jo nok sidde mange forretningsfolk i sæderne, når SAS genoptager sine næsten daglige flyvninger mellem København og Seattle fra maj næste år.
I den amerikanske ende lander og starter SAS’ flyene i Seattle-Tacoma International Airport (SEA ).
Den håndterede 50,9 millioner passagerer i 2023. Til sammenligning havde København med Nordens største lufthavn 26,8 millioner….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar