I de seneste par år har Saudi Arabien meget åbenlyst erklæret, at det olierige land vil være den næste turist-magnet i Mellemøsten. Gerne større end Dubai og Ægypten tilsammen.
Saudierne investerer derfor mange milliarder kroner i nye ferie-ressorts ved Det Røde Hav, fremtidsbyen Neom, et vintersport-center midt i ørkenen, nye high-tech lufthav og to ekstra flyselskaber ud over det nationale, som landet allerede havde.
Det nyeste initiativ er, at Saudi Arabien vil have sit eget krydstogt-rederi. Det er ikke nok, at de fleste internationale cruise-giganter allerede kigger forbi med deres store skibe.
For at komme hurtigt i gang har det nye AROYA Cruises rederi købt brugt. Det er ”World Dream” fra Star Cruises, som fremover skal hedde ”Manara”.
Det 335 meter lange skib bliver lige nu opgraderet fra at være et ”normalt” krydstogtskib til at blive et i luksus-klassen.
Det passer bedre til det rige publikum, som AROYA Cruises og Cruise Saudi gerne vil lokke ombord.
”Manara” skal tage ud på sine første krydstogter fra saudi arabiske Jeddah i løbet af 2024….
(Indledningsfoto til artiklen: Aroya Cruisess)
Skriv et svar