I Danmark og i andre vestlige lande er der ingen, som sætter grænser for, hvorvidt kvinder må køre bil og rejse på egen hånd til udlandet.
Sådan har det bare ikke været i det ultra-konservative Saudi Arabien, der så småt er begyndt at erstatte sine middelalderlige regler og love.
Saudi arabiske kvinder fik f.eks. først valgret i 2015, og fra sidste år kunne de sætte sig bag ratten af en personbil og køre den på offentlig vej.
I fredags kom så nyheden, at kvinderne ikke længere behøver at have en mandlig værge med på rejser til udlandet.
De skal heller ikke søge tilladelse hos deres husbond eller mandlige familie, hvis de f.eks. vil ansøge om et rejsepas og vil tage en flyrejse på egen hånd.
Adgangen til at rejse er én af flere lempelser for kvinder i Saudi Arabien. Fremover får de lov til at tage et eget arbejde, registrere fødseler, indgå ægteskaber, kræve skilsmisser eller fungere som værge for børn – både piger og drenge.
Dermed ser det ud til at være slut med en æra af formynderskab, hvor saudiske kvinder skulle have lov af deres ægtemænd, familiers mandlige overhoved eller sågar deres søn for at gøre ting som f.eks. at rejse.
Saudi Arabiens kvindelige ambassadør I USA – Reema Bandar Al-Saud – tweetede i fredags, at ”udviklingen har været længe undervejs”, og at de ”er historiske og vil give ægte forandringer for saudiske kvinder.”
Reformerne kommer lige i hælene af, at to saudiske prinsesser er flygtet ud af landet og har søgt politisk asyl i udlandet.
Ifølge New York Times kalder Saudi Arabiens informations-ministerium reformerne et element i regeringens ”anstrengelser for at støtte kvinders rettigheder og selvstændig-gørelse.”
Ændringerne ventes at træde i kraft medudgangen af august….
Skriv et svar