Danmarks største hotelkæde – Scandic – forventer, at det danske samfund er på vej med en gradvis genåbning, der også vil få lokket flere mennesker til at leje sig ind på hoteller igen.
Af den grund har kæden besluttet at genåbne fire af sine midlertidigt lukkede hoteller. De har stået tomme siden den 11. december.
Det drejer sig om hotellerne Scandic Regina i Herning, der åbnes 14. marts, Scandic Sønderborg, Scandic Sydhavnen og Scandic Kødbyen i København, der alle åbnes 15. marts.
Scandic ser udrulning af Corona vacciner som et vigtigt element i genåbningen af landet. Samtidig kan kæden mærke, at danskerne har et stigende behov for at komme væk hjemmefra.
Det samme gælder for virksomheder, der gerne vil mødes med deres ansatte, kunder og partnere efter måneder med hjemmearbejde
“Vi danskere kan ikke længere blive siddende på hjemmekontoret, hvor vi har siddet indespærret hele vinteren. Hver dag får vi opkald fra virksomheder, der gerne vil samle deres medarbejdere på vores hoteller. Vi oplever et stort behov for at komme ud, få frisk luft og oplevelser. Det kan vi give under trygge rammer på vores hoteller,” forklarer administrerende direktør Søren Faerber fra Scandic Hotels.
Efter genåbningen af de fire hoteller har Danmarks største hotelkæde 16 af sine i alt 27 hoteller i Danmark åbne. Scandic tog konsekvensen af de skærpede restriktioner i december 2020 og valgte midlertidigt at lukke 19 af sine hoteller….
(Indledningsfoto til artiklen: Scandic Hotels)
Skriv et svar