Man kan måle hotellers kvalitet på mange måder. Deres priser, service niveau, design, kvalitet af værelser, deres booking systemers betjening, barernes udvalg af cocktails, restauranternes niveau eller hotellernes geografiske placering.
Nordens største hotelkæde Scandic har nu scoret en lidt anderledes, men bestemt ikke mindre vigtig topplacering.
Scandic har nemlig modtaget prisen som Danmarks bedste arbejdspladser til ”inklusion”. Det betyder, at Scandic er bedre end alle andre virksomheder i landet til at ansætte nydanskere og ofte socialt udsatte mennesker, så de får et meningsfyldt arbejde.
Det er den internationale organisation Great Place To Work, som også for fjerde år i træk placerer Scandic som en af Danmarks generelt bedste store arbejdspladser.
Great Place To Work fremhæver bl.a. Scandic hotellernes stærke fokus på en mangfoldig sammensætning af medarbejdere. Hotelkæden har ansatte fra 108 forskellige nationaliteter.
Til sin udvælgelse af den bedste danske arbejdsplads for mangfoldighed trak Great Place To Work også på input fra Foreningen Nydansker.
I samarbejde med AOF tilbyder Scandic sine udenlandske ansatte, at de kan deltage i gratis dansk undervisning i arbejdstiden. Medarbejderne har desuden frit uniform valg – f.eks. om den skal omfatte tørklæde eller ej. Desuden tager vagtplaner og personalemad hensyn til forskellige kulturelle traditioner.
Ud over ”inklusions-prisen” scorede Scandic en flot andenplads som Danmarks bedste store arbejdsplads. I de seneste fire år har Scandic landet to andenpladser, en førsteplads og en fjerdeplads i denne kategori.
Kåringen til ”bedste arbejdsplads” bliver foretaget af virksomhedernes ansatte, som skal udfylde et spørgeskema hos Great Place To Work. I Scandics tilfælde svarer ni af 10 medarbejdere, at hotellerne er et godt sted at arbejde.
I år er det 18. gang, at Great Place To Work uddeler priser til Danmarks bedste arbejdspladser. 32.000 ansatte i 135 danske virksomheder har deltaget i undersøgelsen.
Scandic har 26 hoteller på det danske marked, og fem nye er på vej i København, Aarhus og på Frederiksberg. Kæden har knap 2.000 medarbejdere i Danmark og snart yderligere 800….
Skriv et svar