Når de rige schweizere kan frigøre sig fra deres store Range Rovers og dyre SUV’er fra Mercedes, Audi eller Lamborghini, har de nu fået et nyt eksklusivt designertog, de kan bruge mellem de tre skisports-perler Montreux, Gstaad og Interlaken.
Det er ingen ringere end den berømte italienske bildesigner Pininfarina, som har tegnet den nye Goldenpass Express for det private jernbane-selskab MOB Railway.
MOB, der står for Montreux Oberland Bernese Railway Company, regner også med at kunne lokke 1,5 millioner ekstra turister ombord på toget.
Det kører nemlig ikke kun ad en meget smuk og spektakulær rute gennem de schweiziske alper. De italienske designere har også indrettet toget med en masse lækre og luksuriøse detaljer.
En meget praktisk feature er f.eks, at de meget store vinduer i Goldenpass Express med et særligt high tech glas, der undgår enhver refleksion og forvrængning af udsynet.
Specielt vigtigt for de mange, der vil tage fotos og videoer af landskabet med deres smartphones og fotokameraer, når de kører med toget igennem bjerge og dale på alle årstider.e
Siden det nye tog gik i rute for en uge siden, har det været propfyldt fra morgen til aften. Til næste år venter jernbaneselskabet, at over fire milllioner turister vil tage turen på skinner….
(Indledningsfoto til artiklen: Pininfarina)
Skriv et svar