
Hvad synes I om jeres rødbede-farvede pas?
Før jeg modtager et svar, kan jeg konstatere, at de færreste mennesker, jeg kender fra rejser – og det er mange – har deres pas lagt fremme til udstilling og fremvisning på bordet foran sig.
Tværtimod gemmer de det straks i en lomme eller taske, når det har været bragt. Muligvis, fordi de synes, at det er kedeligt eller decideret grimt at kigge på.

(Foto: RETINAA)
Ideen med vores rødbede-pas er, at det har samme farve som de øvrige EU-lande. Så bliver det jo nemmere at genkende, at man er EU-borger, når man er ude i verden. Inde i selve EU skal det slet ikke bruges, når man krydser grænser.
Når man så har et land midt i Europa og ikke er medlem af EU, behøver man jo ikke følge disse regler, men kan designe sit eget pas – og gøre det til et mere spændende rejsedokument.
Det er præcist, hvad Schweiz har gjort.

(Foto: RETINAA)
Her har man hyret det i Geneve-baserede grafiske bureau RETINAA til at designe landets fremtidige rejsepas.
Med en besked om, at det godt må være teknologisk mere avanceret end det nuværende, men samtidig skal være spændende at kigge i.
Resultatet er et rejsepas, som man godt kan kalde en reklame for det smukke alpeland. Man genkender ikke kun geografien med de høje bjerge og dybe dale.

(Foto: RETINAA)
Hvis man kigger godt efter, giver passet også hints om typisk schweizisk kultur og tradition som f.eks. produktion af ure og chokolade.
RETINAA er også gået i samarbejde med specialfirmaet Swiss Typefaces, der har designet flere forskellige skrifttyper til rejsepasset.
Faktisk skal passet kunne forstås som en rejse gennem Schweiz’ 26 kantoner – amter eller delstater. Hver har fået sin egen side i passet med sine eget layout.

(Foto: RETINAA)
Hele passet skal fremstilles i moderne 3D-tryk. Det ses tydeligst, når passets sider lægges under ultra-violet lys, hvor masser af detaljer træder frem som et slags hologram.
Tag f.eks. indersiderne af passets omslag. De viser et raffineret hydrologisk landkort, der fejrer Schweiz’ ”vandtårn.”
Alpelandet har nemlig over 1.500 søer, utallige små floder plus gletsjere, som leverer seks procent af Europas drikkevand.

(Foto: RETINAA)
Farvevalget har også stor betydning. Passets omslag har f.eks. den traditionelle schweiziske rød, der også går igen i landets flag.
Indendørs i passet skifter farverne meget utraditionelt. Fra det isende blå i gletscher-vand til jord-farver, der illustrerer bjergsider.
Selvfølgelig skal et rejsepas ikke være et ferie-katalog. Det skal også være et sikkert rejse-dokument, der er beskyttet mod forfalskninger og misbrug af pas-ejerens identitet.

(Foto: RETINAA)
RETINAA har derfor benyttet den nyeste dybtryk teknologi med mikrotekst og UV-reagerende blæk.
De ligger i flere lag, der gør det næsten umuligt at kopiere passet. Det schweiziske pas skal ganske enkelt være et af verdens mest sikre.
En af de mest innovative sikkerheds-features er den måde, som illustrationerne i passet interagerer med lyset omkring det.

Det nye schweiziske pas leveres næsten, som om det er en smartphone. (Foto: RETINAA)
Under normale omstændigheder ligner det schweiziske pas egentlig blot et mere elegant rejse-dokument end andre landes.
Lægges passet imidlertid under ultraviolet lys, dukker en masse skjulte detaljer op. En blanding af topografiske lag, vandmærker og arkitektoniske landemærker, der forstærker passets idé med at vise bevægelse og identitet.
De fleste moderne rejsepas og pengesedler benytter samme teknologi, men de færreste af dem har gjort det så flot og elegant som schweizerne.

(Foto: RETINAA)
Nu er det efter sigende ret svært at blive schweizisk statsborger:
Man skal være god for mange millioner, for landet vil ikke have nye indbyggere til at ligge til last for landets sociale system. De skal også have råd til boligpriser og høje leve-omkostninger.
Så derfor må vi beundre det nye pas på lidt afstand og tilhørende en anden person….
(Indledningsfoto til artiklen: Retinaa)

(Foto: RETINAA)

(Foto: RETINAA)

(Foto: RETINAA)

(Foto: RETINAA)
Skriv et svar