De fleste af os har nok haft et verdenskort hængende på væggen, hvor vi har markeret med tegnestifter, hvilke lande, byer og regioner vi har besøgt på vores rejser.
Mange har siden erstattet det store landkort med et elektronisk på pc, tablet eller mobiltelefon, som er lidt nemmere at håndtere.
Nu vil LEGO også lege med i rejsefeberen:
Meget oplagt har den danske legetøjs-gigant lavet et fleksibelt verdenskort – med op til 11.695 klodser. ”Tegnestifter” inkluderet.
LEGO’s verdenskort ser ud til at være alle tiders for familier og rejse-entusiaster. Måske det ligefrem er mere oplagt end nogensinde før, fordi vi ikke har kunne tage udenlands i næsten et helt år. Så har man kun minderne.
Modsat et trykt verdenskort kan man selv bestemme farverne på sit LEGO billede af jorden. Man kan f.eks. lade alle land-områder stå i sort og havene i hvidt. Det giver en flot grafisk effekt.
Man kan også fremhæve verdenshavene, så man får en nærmest tre-dimensionel visning af vanddybder, bjerg-kæder under vandet osv.
De 11.695 brikker sidder fordelt på 40 LEGO-plader, som man klikker sammen for at skabe hele verdenskortet på 104 gange 65 centimeter.
LEGO anbefaler verdenskortet til voksne – fra 18 år og opefter. Et så stort byggesæt er ikke børne-legetøj. Nyheden, der hedder LEGO 21203 Verdenskort, koster 2.000 kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: LEGO)
Skriv et svar