Hoteller bliver klassificeret efter stjerner. Jo flere desto bedre. Det samme gør sig gældende med krydstogtskibe, selvom om stjerne ranglister langt fra er så udbredte som på landjorden.
Det berømte Berlitz rejsebogs-forlag arbejder med uddeling af stjerner, og den seneste bestrøning er netop udført i den helt nye 2020 udgave af ”Berlitz Cruise Guide.” En bibel på 760 sider til krydstogt-fans.
Her sidder en af verdens mest erfarne krydstogt-skribenter Douglas Ward og har bedømt 310 skibe til den nye udgave.
Undervejs uddeler Ward points i kategorier som kabine-kvalitet, forplejning, service, underholdning og oplevelser ombord.
Dermed dækker den efterhånden legendariske forfatter de fleste kriterier, der er vigtige for krydstogt-rejsende i dag.
Måske kunne man mangle en lidt stærkere fokus på priserne. Den bliver nemlig mere og mere vigtig i takt med at krydstogter bliver populære hos den brede befolkning.
Det højeste niveau, man kan opnå hos Berlitz, er fem stjerner plus. De falder meget sjældent, men bemærkelses-værdigt ofte til tyske krydstogt-skibe.
De to luksus-skibe ”Europa” – se indlednings-foto til artikleln – og søsterskibet ”Europa 2” fra Hapag-Lloyd Cruises i Hamborg tager igen i år fem stjerner plus som de eneste krydstogt-fartøjer. De må derfor være verdens bedste. I hvert fald i kategorien skibe med mellem 250 og 750 passagerer.
I år scorer ”Europa” 1.852 points af 2.000 mulige. ”Europa 2” følger lige i kølvandet med 1.846 points hos Douglas Ward.
Også Hapag-Lloyds nye ekspeditions-skib ”Hanseatic Nature” scorer top-karakterer. Skibet er med i bedømmelserne for første gang og opnår flotte 1.791 point. Det giver førstepladsen og fem stjerner i kategorien boutique-skibe med mellem 50 og 250 passagerer.
Endelig henter det tyske rederi Sea Cloud Cruises fem stjerner til sine ”Sea Cloud” og ”Sea Cloud II” krydstogt-skibe.
Skriv et svar