Når man rejser meget med fly i udlandet, kan det være sjovt at identificere den by, man svæver over, ved hjælp af dets markante bygninger, landskaber osv.
Skal man f.eks. lande i København, er Øresundsbroen et rigtigt godt pejlemærke. I Paris er det Eiffeltårnet og i Dubai Burj Khalifa skyskraberen.
Nu vil Dubai være helt sikker på, at flyrejsende ved, hvor de lander om lidt.
Bystyret har nemlig fået lavet 360.000 kvadratmeter park i forskellige farver, som byder ankommende gæster pr. fly velkommen på engelsk og arabisk.
For at være sikker på, at velkomsten kan ses døgnet rundt, er parken ved Dubai Airport Road og Sheikh Mohammed bin Zayed Road vejkrydset belyst at over tusind lamper.
Dubais bystyre fortæller på det sociale medie X, at den gigantiske velkomst-park er en del af byens klima- og bæredygtigheds-initiativer.
Den består af 50.000 tørke-tolerante og klima-neutrale planter, der vandes ved hjælp af et computer-styret vandings-system – drevet af soenergi.
Projektet har kostet syv millioner dollars at etablere og følger Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktous plan om at markere Dubai som verdens bedste by at leve i.
Sjovt nok er det anden gang, at de Forenede Arabiske Emirater oplever sådan en markering i planter og parker.
Sidste gang var det i nabobyen Abu Dhabi, hvor sheikh Hamad fra den lokale kongelige familie fik ”indgraveret” sit navn i mega-store bogstaver på en privat ø….
(Indledningsfoto til artiklen: Dubai Municipality / X)
Skriv et svar