Efterhånden som verden begynder at åbne sig igen, stiger også efterspørgslen efter lange flyrejser. Nu tør vi igen bevæge os længere ud end til den nærmeste omkreds.
Det kan man i høj grad mærke hos Singapore Airlines, der nu i en uge har været tilbage på fem afgange om ugen mellem København og Singapore.
Alle afgange flyvninger er VTL-flyvninger (Vaccinated Travel Lane), der gør det muligt at rejse ind i Singapore uden karantænekrav.
Det øgede antal passagerer til og fra Europa betyder også, at Singapore Airlines genåbner sine direkte flyvninger til Rom.
Dermed er der ikke længe grundlag for den midlertidige rute-forlængelse, hvor flyet fra Singapore kun mellemlandede i København og fløj videre til Rom – og den modsatte vej. Den droppes nu den 1. juni.
Singapore Airlines genoptager også sin populære rute mellem Singapore og Bali, som har været standset i næsten to år på grund af ferieøens skrappe grænselukning for udenlandske besøgende.
Den er overstået nu, og fra den 16. februar kan danske Bali-elskere igen flyve dagligt til øen med Singapore Airlines.
Endelig genåbner Australien – også efter to års isolation – for vaccinerede udlændinge den 21. februar. Ruterne mellem Singapore og storbyerne ”down under” har altid været meget populære.
Til sidst skal nævnes, at Singapore Airlines har gen-aktiveret sit mange-årige samarbejde med Gate Gourmet i Kastrup Lufthavn. Det betyder, at der serveres dansk-produceret catering på ruten fra København til Singapore….
(Indledningsfoto til artiklen: Luca / Unsplash)
Skriv et svar