Der var en periode for nogle år siden, hvor der gik mode blandt flyselskaber at få produceret sjove sikkerheds-videoer til flyene.
Problemet var og er jo, at de færreste passagerer gider at se på kabine-personalets demonstration af redningsveste, vejen til nærmeste nødgang osv i minutterne, før flyet letter.
Samtidig er mange videoer med tilsvarende indhold gabende kedelige, selvom de fortrænger alt andet indhold fra skærmen foran en.
British Airways (BA) forsøger nu at genoplive sikkerheds-videoer, der kan fænge passagerernes opmærksom og ligefrem giver følelsen af at blive underholdt om et vigtigt emne.
Den nye video er filmet i bedste engelske tv-drama tradition med karakterer og locations som i utallige britiske romaner, film og tv-udsendelser.
Den fem minutter lange sikkerheds-video foregår i en typisk engelsk herregår på landet:
Skuespillerne i den nye ”A British Original Period Drama” video er 40 ansatte fra BA, som er blevet instrueret af Sharon Maguire. Hun er bl.a. kendt som instruktør af ”Bridget Jones” filmene.
Videoen begynder som de fleste andre historiske film med et billede af datidens herskabs- og tjenestefolk, inden de bliver abrupt af moderne tiders British Airways folk, der viser flyenes sikkerheds-procedurer.
Et andet sted i videoen bliver en person fra det 19. århundrede præsenteret for, hvad vi nu om dage kalder en laptop.
Vedkommende bliver så mindet om, at han skal huske at slukke sin computer og andre elektroniske gadges inden flyets take-off.
Videoen er underholdende og godt udtænkt. Den vil blive vist på British Airways’ langdistance ruter fra den 1. august….
(Indledningsfoto til artiklen: British Airways)
Skriv et svar