Moderne jetfly bruger forskellige typer benzin, der alle bygger på kerosin. Det er forurenende og CO₂ belastende, men så kraftigt at det kan flytte selv store maskiner verden rundt og op på hastigheder på den anden side af lydmuren.
Kerosin bygger på det fossile brændstof olie og er derfor under hårdt pres fra klima-aktivisterne. Nye flytyper bruger meget mindre kerosin, og nogle flyselskaber blander bio-benzin udvundet af planter i.
Det hjælper alt sammen en smule, men verden og flybranchen venter på det helt store gennembrud:
Kommer det med eldrevne fly? I så fald kræver det, at der skal udvikles nye batterier, som vejer meget mindre end de nuværende. Desuden skal de have højere kapacitet.
At en elbil kan køre 500 kilometer på en opladning, er slet ikke nok for et passagerfly. Det skal flytte mange flere mennesker over flere tusinde kilometer.
Forleden dag beskrev jeg her på Trends & Travel, hvordan den franske regering har presset Airbus til at udvikle fly med brændstofceller. De bruger brint, og den eneste forurening, der kommer fra dem, er lidt vand ud udstødningen.
Om 30 år skal passagerfly krydse luften næsten helt uden forurening. Det kan f.eks. ske med jetmotorer, der kører på en mix af ammoniak og brint. (Foto: Reaction Engines)
Airbus regner ikke med, at brint-baserede fly kan være aktuelle før om 10 eller 15 år. Det samme gælder for fly, der bruger et andet nyt brændstof – ammoniak. Dem ser vi måske først i luften omkring 2050.
Reaction Engines har sammen med britiske Science and Technologies Council (STFC) afsluttet et koncept studie, der har beskæftiget sig med den praktiske anvendelse af ammonika som jetbrændstof.
Målet er, at de to partnere hen ad vejen kan udvikle en helt ny type jetmotor. Den kaldes for “propulsion engine” og skal være nærmest forurenings-fri og meget lidt støjende.
Ideen med at bruge ammoniak som flybrændstof er bestemt ikke ny: Ammoniak er nem at gøre flydende og at lagre. Ammoniak blev faktisk anvendt i USA’s berømte X-15 raketfly fra 1960’erne.
Problemet er blot, at ammoniak kun indeholder en tredjedel af den energi, der ligger i diesel-olie. Derfor skal der opfindes nye metoder til at komprimere ammoniak, så flyenes tanke ikke skal mangedobles i størrelse.
Reaction Engines i England forsøger at klare udfordringerne ved at udvikle en ny ”propulsion” motor, der bygger på varme-veksler teknologi. Den anvendes også i firmaets Sabre hypersonic jetmotor, som skal sidde i fremtidens overlyds-passagerfly.
Tilbage i 1960’erne eksperimenterede US Air Force med raketflyet X-15, hvis motorer kørte med ammoniak som brændstof. (Foto: Wikimedia)
Ligesom jetbrændstof i dag skal ammoniakken lagres i tanke i flyenes vinger. Ammoniakken skal imidlertid fryses ned og opvarmes i avancerede varme-vekslere, inden den når hen til motorerne.
Undervejs løber den opvarmede ammoniak også gennem en katalysator, der forvandler noget af den til brint. Det nye brint/ammoniak mix kan bruges direkte i motorerne og giver stort set kun forurening i form af vanddråber og kvælstof.
Ifølge Reaction Engines vil det være forholdsvis nemt og billigt at ombygge eksisterende jetmotorer til at køre på blandingen af brint og ammoniak. Bedst vil det selvfølgelig være at bruge specielt udviklede motorer som dem fra Reaction Engines.
Lige så interessant for flyselskaber og flyfabrikker er, at ammoniakken ikke kræver, at flyene skal designes fuldstændig om fra grunden. Det kræver eldrift på grund af de store og tunge batterier.
Til sidst: Hvordan mon udstødningen fra en ammoniak-drevet jetmotor mon lugter? Ammoniak i husholdningen bider jo i næsen….
(Indledningsfoto: Reaction Engines)
Skriv et svar