Selv om fokus hos det store publikum mest er rettet mod elbiler, foregår der fortsat en udvikling af nye og mere forureningsfri motorer til passagerfly.
Eldrift er fortsat det mest omtalte, selvom batteriernes vægt og manglende kapacitet fortsat er det store problem for flyene.
Lidt modsat elbilerne, der står på jorden og ikke skal løfte hundredevis af passagerer over afstande på mange tusinde kilometer.
Derfor eksperimenterer flyfabrikanterne med flere forskellige alternativer, hvor flydende brint ser ud til at have (teoretisk) ret gode chancer for at blive indført.
Fredag gik flydende brint et stort skridt videre mod at blive en realitet, da en maskine fra den lille tyske fabrikant H2Fly gennemførste sine første flyvning med en pilot ved styregrejerne.
Flydende grøn brint er et rent brændstof, der ikke forurener med andet end vand, når det bliver brændt i en motor.
Det kan uden problemer køre gennem en brændsels-celle for at skabe strøm til elmotorer, og samtidig leverer flydende brint 2,8 gange så meget energi pr. kilo som det nuværende flybrændstof (kerosin).
I luftfart er vægt en stor udfordring. Hver eneste ton eller kilo vægt, der kan spares, er et stort fremskridt.
Hvad er så problemet, siden brint så ikke for længst er indført som brændstof i alverdens fly. Brint findes jo overalt og kan relativt nemt produceres i store mængder?
Problemet er, at det er et mareridt at håndtere. For at holde sig i flydende form skal brintet holdes ved en temperatur tæt ved det absolutte nulpunkt – nemlig minus 253 grader Celsius.
Det andet problem er, at flydende brint fylder fire gange så meget som almindeligt flybrændstof. Dermed er den lavere vægt opvejet at tungere og større tanke.
Alligevel mener det tyske firma H2Fly, at flydende brint har en fremtid i luftfarten:
Selskabet er nemlig lykkes med at fordoble rækkevidden på sit Pipistrel Taurus HY4 fra 750 til 1.500 kilometer, 932 mil, som er den måde, piloter og flyselskaber måler afstande i.
Det er noget bedre end de præstationer, som man i øjeblikket kan opnå med eldrevne fly, der slæber rundt på tunge batterier.
Indrømmet – Pipistrel flyet ser ikke helt almindeligt ud:
Det er opdelt i to ”kroppe”, hvor piloten sidder i højre halvdel og tanken med flydende brint i venstre. Propeller, elmotor og brændstof-celler sidder i en gondol – en såkaldt ”nacelle” midt imellem.
H2Fly fortæller, at man ikke kun har gennemført verdens første flyvning med pilot og flydende brint. Selskabet har faktisk gennemført tre vellykkede flyvninger med masser af målinger undervejs.
Selskabet får god hjælp til sit ambitiøse projekt fra bl.a. Air Liquie, EKPO Fuel Cell Technologies, Fundacion Ayesa og det tyske center for luft- og rumfart (DLR) luftfarts center. Dertil flyder der penge fra to tyske ministerier og universitetet i Ulm.
Næste trin bliver, at H2Fly vil indbygge flydende brint i mindre fly til regionale ruter med plads til mellem 20 og 80 passagerer.
I den forbindelse skal brændstof-celle motoren kunne arbejde i højder op til 8.200 meter. Desuden skal rækkevidden øges med mindst 50 procent.
På længere sigt er målet naturligvis at benytte teknologi i store fly til mellemlange og lange flyruter helt uden forurening.
H2Fly tør ikke offentligt at sætte en dato, hvornår det bliver en realitet. Selskabet har nemlig ikke kun tekniske udfordringer, der skal overvindes.
Lige så tidskrævende bliver det at få et fly godkendt af luftfarts-myndigheder som EASA i Europa og FAA i USA. Men mon ikke vi skal 10 år frem i tiden….
(Indledningsfoto til artiklen: H2Fly)
Skriv et svar