De kolde og regnfulde vinterdage bliver i øjeblikket lidt varmere for mange danskere. Tre af fire finder nemlig i disse dage grønne tal på årsopgørelsen fra Skat.
De kan derfor se frem til ekstra penge på bankkontoen i begyndelsen af april, som mange vil bruge på fornøjelser og ferier.
Allerede nu kan Danmarks tredje-største rejse-arrangør, Bravo Tours, mærke en stærkt øget efterspørgsel på ferie-rejser. Et mønster, som kan genkendes hvert år, når danskerne får at vide, om de skal betale til eller får penge tilbage i skat.
”Vi har haft ekstra travlt, lige siden Skat åbnede for årsopgørelsen i den forløbne weekend. Mandag og tirsdag har vi haft drøntravlt,” fortæller administrerende direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours.
”Dem, der bestiller nu, er de danske, der har ventet for at se, om der var ekstra penge til en almindelig ferie – eller om Skat ville supplere, så rejsen kan blive ekstra god.,” fortsætter han.
Per Hornshøj tilføjer, at man nu også ser den gruppe af danskere på banen,der allerede har bestilt, men som gerne vil bestille ekstra udflugter, All Inclusive på hotellet eller et bedre hotel med højre standard.
Bravo Tours direktøren venter, at den øgede travlhed vil vare ved. Efter en januar og februar, der har været lidt sløve, ser man i øjeblikket rigtigt mange, der gerne vil have styr på sommerferien.
Det er en god idé. For rejser man flere sammen, eller vil man gerne bo på de mest populære hoteller i højsommeren, skal der bestilles nu.
For hver dag bliver udvalget mindre. Desuden udløber mange af bestil-tidligt rabatterne i løbet af de kommende uger.
Bravo Tours forventer at sende ca. 150.000 danskere på solferie i 2019….
Skriv et svar