Syv af ti danske skiløbere siger, at den øjeblikkelige krise med galopperende inflation og højere priser påvirker deres valg af skiferie og, hvor den skal holdes.
Hele 83 procent mener desuden, at skiferie til en fornuftig pris er meget vigtig eller rimelig vigtig i den nuværende økonomiske situation.
Ikke desto mindre har 60 procent har allerede booket skiferie eller lige ved at gøre det, viser en ny analyse som YouGov har foretaget for svenske SkiStar.
De usikre tider og en stigende forsigtighed hos forbrugerne kan være en fordel for de svenske og norske skisports-steder i forhold til f.eks. destinationerne i Østrig, Schweiz, Frankrig, Tyskland og Italien.
Det skyldes, at den svenske og norske krone står relativt lavt i forhold til den danske. Derfor kan man få ekstra meget skiløb for pengene, hvis man vælger at tage nordpå i stedet for ned til Alperne.
Særligt den svenske krone er på vej ned og ligger ikke langt fra de rekordlave niveauer under finanskrisen i 2009.
Selvom danskerne er lavlændere og ikke født med ski på fødderne som vores nordlige naboer, er danskerne meget vigtige for Skistar.
Totalt set står danskerne for 20 procent af Skistars vinter-bookinger. I norske Hemsedal er det sågar 40 procent denne vinter.
Skistar er en svensk børsnoteret koncern med speciale i fjeld-turisme. Virksomheden råder over to skisport-centre i Norge og fire i Sverige.
I svenske Åre og Vemdalen er der stadig pladser tilbage i danskernes vinterferie. Begge steder kan man rejse direkte til med tog fra København.
Dansker-favoritten Sälen i Sverige er til gengæld tæt på udsolgt. Derfor skal man booke hurtigst muligt for få ski-in/ski-out til den bedste pris. Til Sälen er der både mulighed for at flyve direkte eller køre bil.
Sälen er eftertragtet, men også relativ dyr. I uge syv koster en uges ophold i lejlighed Hills i Lindvallen f.eks. danske 21.183 kroner for en familie med to voksne og to børn under otte år. Prisen er inklusive SkiPass, skileje og skiskole til børnene.
Vælger man i stedet uge to næste år, falder prisen til typisk 12.209 danske kroner i SkiStar Lodge. I uge 13 betaler man 13.443 kroner for en uge samme sted.
I norske Hemsedal er uge syv også den dyreste. Her koster skiferien for familien på fire 17.004 danske kroner med overnatning i Mølla i Hemsedal skicenter.
I uge to slipper man så med 12.250 danske kroner i SkiStarLodge, mens man skal lægge 15.839 kroner i uge 13….
(Indledningsfoto til artiklen: SkiStar)
Skriv et svar