På grund af COVID-19 krisen er passager-trafik til og fra Københavns Lufthavn (CPH) reduceret til et minimum.
Kun to procent af det normale antal rejsende besøger Danmarks største lufthavn, og der er ikke udsigt til, at det faktum ændrer sig meget lige med det første.
For at spare penge har CPH derfor besluttet at lukke ned for kommerciel flytrafik i tidsrummet mellem klokken 22 og 06 på alle ugens dage.
Det vil ikke kun mennesker, der bor omkring lufthavnen, være glade for. De får bedre nattero for en periode.
Også de groundhandler virksomheder, der håndterer fly og passagerer, får lettet deres omkostninger. De skal ikke have personale i lufthavnen døgnet rundt.
Københavns Lufthavn har fået godkendt sine lukke-planer hos de få flyselskaber, der opretholder rute-flyvninger her under Corona krisen.
Natlukningen vil blive indført fra mandag den 13. april og foreløbig vare i tre uger. Lufthavnen vil hver fredag diskutere med fluselskaber og ground-handlerne, om der skal åbnes igen, eller natlukningen fortsættes.
Lufthavnen understreger, at natlukningen udelukkende gælder kommercielle rutefly. Fragt- og cargo-maskiner er ikke omfattet. De udfører en vigtig opgave med eksport og import af varer.
CPH fastholder samtidig et døgn-beredskab. Det sikrer, at sær-flyvninger med f.eks. evakuerede danskere fra udlandet, ambulancefly, statsflyvninger osv, kan håndteres og afvikles som hidtil.
I Københavns Lufthavn er der fire ground handling virksomheder, der servicerer fly, passagerer og fragt på vegne af flyselskaberne. Det er Menzies, SGH, Aviator og CFS.
Ligesom flyselskaberne er også handlerne hårdt ramt af den massive krise i luftfarten….
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar