Den internationale markedsføring af storbyer foregår normalt med sindsygt flotte billeder, der har kørt igennem Photoshop maskinen og blevet meget mere ”shiny”, end motivet selv nogensinde har væreet.
Almindeligt er også at køre på turist klicheerne. De har jo altid virket.
Om de stadig gør det, er turistfolkene i Danmarks næststørste by ikke helt så sikre på længere. Derfor skal Aarhus fremover præsenteres via en helt anderledes markedsføring i udlandet.
Fortællingen er nu, at Aarhus er en by, hvor man kan opleve det ekstra-ordinære i det små. Hvor der er steder og stemninger, som nok er dagligdag for danskerne, men unikke for udlændige og turister.
Det ”nye” Aarhus lanceres i en video på YouTube og Facebook, der spiller på temaerne kultur, god mad . og de steder, der er helt særlige for byen. Steder, hvor den lokale befolkning lever sin dagligdag.
Bag kampagnen står VisitAarhus, Aarhus Airport, SAS og VisitDenmark. De håber med de nye argumenter at kunne lokke flere tyskere, englændere, nordmænd og svenskere til, hvad der i gamle dage blev kaldt ”Smilets By”.
Aarhus er udmærket klar over, at de fleste udlændinge forbinder Danmark med København. Omvendt kan man internationalt – og også i Aargys . meget en klar trend mod at besøge ”second cities”.
Ved tidligere lejligheder har VisitAarhus, SAS og VisitDenmark haft fin succes med fælles kampagner i udlandet. Til gengæld er Aarhus Airport ny i det pæne selskab, der vil trække endnu flere turister til byen.
Aarhus Airport, der tidligere var kendt som Tirstrup Lufthavnm har brugt penge på ny indretning med bl.a. komfortable lounge områder. De er åbne for alle: Formentlig er lufthavnen den eneste i verden uden VIP-lounge.
I foråret åbnede SAS en ny rute mellem Aarhus og Manchester. Det er blandt andet via den, at flere britiske turister skal lokkes til Østjylland.
I 2018 sad englænderne på syv pct. af de udenlandske ferie-overnatninger i Aarhus. Tyskerne står for 24 pct, nordmændene for 18 pct og svenskerne på 17 pct.
Med den nye kampagne video vil Aarhus bl.a. markedsføre AroS og Moesgaard museerne, Den Uendelige Bro, Tivoli Friheden, Den Gamle By og Salling Rooftop.
Turisterne skal dog også få smag for byens små gader, arkitektur, universitets-miljøet og spændende steder som Møllestien, Latiner-kvarteret og Isbjerget.
Aarhus filmen er første trin i den nye branding af Danmark,, som vil præge den internationale markedsføring i de kommende år.
Danmarks nationale turist-organisation VisitDenmark har i den forbindelse fokus på ”Everyday Wonders”. Det vil sige de ting, som er hverdag for danskerne – og så alligevel er ret specielle.
Den nye video om Aarhus er lavet i samarbejde med det engelske bureau Fold7, der bl.a. også har produceret Carlsbergs fil med Mads Mikkelsen. Kampagnen kører på YouTube og Facebook nu og frem til den 9. september….
Skriv et svar