Mallorca og Ibiza er kendt for at være en stor fest. Nogle områder på de populære ferieøer er der kun liv i om natten, mens turisterne sover rusen ud om dagen.
Det vil regional-regeringen på de Baleariske Øer, som bl.a.omfatter Ibiza, Mallorca, Menorca og Formentera, nu ændre radikalt på.
Mallorca og co. skal have et nyt og bedre image. Party-turister skal væk.
Gen-opbygningen efter Corona skal bruges til at ændre forholdene. Mens pandemien har stået på har der nemlig været indført strenge regler for spiritus udskænkning, og dem vil politikerne i Palma gerne fortsætte med.
Det drejer sig f.eks. alkohol salg fra kiosker og supermarkeder, der skal være forbudt mellem kl. 21:30 og 08:00. Det samme gælder værtshuses Happy Hours, organiseret pub crawling og alt-du-kan-drikke tilbud.
Forbuddene skal ikke gælde alle arealer på øerne. De skal koncentrere sig om områder, der er berømt og berygtede for deres druk-orgier.
Det er f.eks. briternes favorit-sted Magaluf, tyskernes tilsvarende Ballermann, Playa de Palma med Arenal samt San Antonio på Ibiza.
Regeringen vil ikke lukke de mange værtshuse, barer og restauranter, der lever af de især unge party-turister. De skal i stedet ændre deres tilbud og gå efter et mere fredeligt publikum.
Hvis de ikke lystrer og overtræder de udstukne regler, kan det blive meget dyrt. Så vanker der bøder på op til 600.000 euro eller ca. kroner.
Restriktionerne skal gælde i fem år. Derefter vil regeringen kigge på, om de har været med til at forbedre Mallorcas og Ibizas image.
(Indledningsfoto til artiklen: Karsten Winegeart / Unsplash)
Skriv et svar