De fleste forbinder vel whisky-smagning med en hyggelig engelsk pub eller en aften med gode venner hjemme i stuen med pejse-ilden buldrende i baggrunden.
Prøvesmagning og kurser i ædle whisky-dråber kan dog også foregå et helt andet sted. Nemlig ombord på et krydstogtskib, der sejler på havet.
Verdens tredje-største krydstogt-rederi Norwegian Cruise Line (NCL) vil gerne gå et par skridt videre end at være kendt for gode vine og farverige cocktails på sine skibe.
Det har NCL allerede succes med via sine ”Meet the Winemaker” events på en række-udvalgte krydstogter:
Her kan gæsterne deltage i intime vin-smagninger, madkurser og middage med prisvindende vinmagere og mesterkokke.
De får nu et tredje ben, idet NCL til september arrangerer en whisky-smagning på rederiets Norwegian Prima på et krydstogt i Nordeuropa.
Vært bliver Emma Walker fra det berømte skotske destilleri Johnny Walker. Hun har titel af master-blender, der er den højeste rang inden for whisky-håndværket.
Det er syvende år i træk, at Norwegian Cruise Line tilbyder disse Meet the Winemaker arrangementet, hvor gæsterne også får mulighed for at komme helt tæt på f.eks. vin-eksperterne via en-til-en møder.
Desuden får krydstogt-deltagere adgang til at bestille vine ombord, der ellers ville kræve et besøg på vingårdene.
En anden krydstogt-debutant er Miguel Torres fra spanske Familia Torres. Han er vinmager af fjerde generation og kan opleves på en sejlads med Norwegian Encore i det østlige Karibien i april.
Tilsvarende bidrager Ashley Breneman med et kulinarisk indspark, når hun optræder for gæster på et krydstogt til Alaska i juli.
Breneman er chefkok hos den amerikanske Certified Angus Beef kæde og har Antonio Hidalgo fra det spanske sherry-hus Bodegas Hidalgo La Gitana med på turen.
Desuden vender en række gæste-favoritter tilbage i dette års Meet the Winemaker-program:
Det er bl.a. stjernekokken Aaron Sanchez; vinmageren og medlem af det historiske modehus, Salvatore Ferragamo, Napa Valley-ikonet Michael Mondavi samt vinderen af ”The Drinks Business” Master Winemaker of the Year 2023, Gérard Bertrand.
Her er en lille oversigt over årets Meet the Winemaker arrangementer ombord på krydstogtskibe fra Norwegian Cruise Line:
- april med Norwegian Bliss til den mexikanske riviera – stjernekokken og tv-stjernen Aaron Sanchez.
- april med Norwegian Encore til det østlige Karibien – vinmager Miguel Torres.
- april med Norwegian Bliss til Alaska – vinmager Salvatore Ferragamo fra Il Borro i Toskana.
- juni med Norwegian Bliss til Alaska – vinmiddag med Diane Flamand fra Domaines Baron de Rothschild Lafite.
- juli med Norwegian Encore til Alaska – Antonio Hidalgo fra sherry-huset Bodegas Hidalgo La Gitana og chefkok Ashley Breneman fra Certified Angus Beef.
- september med Norwegian Prima i nord-europæiske farvande – master-blender Emma Walker fra Johnny Walker.
- oktober med Norwegian Escape til Bermuda – Michael Mondavi fra vinhuset Mondavi.
- oktober med Norwegian Joy til det vestlige Karibien – Gerard Bertrand, der er kåret til Master Winemaker of the Year af mediet «The Drinks Business.»
- oktober med Norwegian Escape til Bermuda – Randy Ullom fra Kendall-Jackson familien.
(Indledningsfoto til artiklen: Thomas Park / Unsplash)
Skriv et svar