Da det store amerikanske flyselskab Delta Air Lines i foråret udskiftede uniformerne hos hele sit personale i flyene og på jorden, blev over 170 tons brugt tøj returneret.
I stedet for at sende det gamle kluns direkte på lossepladsen eller til forbrændings-anstalterne besluttede Delta at lade tekstilerne indgå i et af de største genbrugs-projekter, som en amerikansk virksomhed nogensinde har gennemført.
De mest velplejede stykker tøj blev givet til organisationer, der hjælper fattige og hjemløse i USA. Materialerne fra andre dele af uniformerne blev forvandlet til smarte nye tasker, rygsække, rejsekits, pas-beskyttere osv.
Også materialer fra kasserede sæder i Delta fly indgår i genbrugs-produkterne. Det er f.eks. læder og stoffer, der gør tasker, poser osv. Ekstra holdbare.
Disse praktiske rejse-accessoires og souvenirs er nu kommet til salg via Delta Air Lines genbrugs-partner Looptworks, hvor de kan købes online her.
En del af overskuddet går også til velgørende organisationer som Youth Environmental Education og Action Fund under Captain Planet Foundation.
Endelig donerer Delta også penge fra salget til Relay Resources i Portland, Oregon og til Bobby Dodd Institute i Atlanta. Begge organisationer skaffer job muligheder for flygtninge, handicappede og mennesker med andre særlige udfordringer.
Genbrugs-produkterne har nok størst interesse for amerikanere. Delta Air Lines har i øjeblikket ingen afgange til og fra lufthavne i Danmark.
Men fly- og rejse-interesserede danskere kan i hvert fald sikre sig et stykke Delta historie med dele fra de ikoniske røde stewardess uniformer, piloternes marineblå jakkesæt og personalets sorte trench coats.
Genbrugs projektet med de gamle uniformer er det seneste af de mange initiativer, som skal give Delta Air Lines et grønt og miljørigtigt image.
Delta var således det første amerikanske flyselskab, der sendte brugte aluminiums dåser, plastik flasker og kopper samt aviser og magasiner fra sine rutefly til organiseret genbrug.
Indtil videre er det blevet til over 1,5 millioner tons aluminium, hvilket svarer til vægten af 22 Boeing 747 Jumbo passagerfly.
Pengene fra salget af det brugte aluminium, spildolie fra Deltas tekniske afdeling og gamle fly-reservedele er gået til direkte til bygning af 12 af de 264 boliger, som flyselskabet har finansieret for den globale Habitat for Humanity organisation….
Skriv et svar