Selvom de fleste nok forsøger at begrænse deres habengut, når de skal ud at rejse, står man ofte med meget mere i lufthavnen end planlagt.
For hvor skal man gøre af frakker, jakker, håndtasker, laptop-tasker og indkøbsposer, for kabine-kufferten på hjul skal jo også tumles i de laaange gange mellem sikkerheds-kontrol og frem til gaten.
Luggage Hook er en praktisk lille hjælper, som mange sikkert vil finde uundværlig på rejsen. Den giver nemlig nærmest håndfri transport.
Der er ikke meget high-tech over Luggage Hook. Snarere tværtimod.
Det er blot et stykke snedigt designet kunststof, som kan spændes på alle kufferters håndtag på få sekunder.
Luggage Hook er designet og fremstilles i Tyskland. Krogen kan bære op til otte kilo, hvilket burde være tilstrækkelig for de fleste rejsende.
Bag nyheden står de to frequent travellers Daniel Brunsteiner og Raphael El Chemaly, der selv har været godt trætte af at slæbe rundt på tøj, tasker og poser på en alt andet end elegant måde.
Fabrikanten forsøger i øjeblikket at skaffe finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.
Her kan man i øjeblikket forudbestille et eksemplar til sig selv for en særpris af ni euro eller 68 kroner. Levering skal ske til juni….
(Indledningsfoto til artiklen: Luggage Hook)
Skriv et svar