Hvis der er en disciplin, som det er godt at lære, når man rejser meget, er det at spare plads.
Det gælder ikke mindst den bagage, man slæber med på turen. Både antallet af dem – og ikke mindst – hvordan de er pakket indeni.
En klassiker at have med på rejsen – ud over kufferten – er en rygsæk. Den er mere fleksibel og blød i overfladen, så den f.eks. let kan skubbes ind under flysædet foran en eller at presse ind blandt kabine-kufferterne i flyets overskabe.
Men også rygsække fylder. Selv, når de er tømt og forsøgt klappet sammen.
Dog ikke, hvis rygsækken hedder Nanobag Daypack. Så kan den nemlig foldes til næsten ingenting.
Det er ikke nogen overdrivelse.
I sammenfoldet tilstand fylder Nanobag ikke mere end en af de små populære Flip klap-telefoner. Eller som en lille hash brown kartoffel-kage, som amerikanerne jo elsker.
Under alle omstændigheder er det meget lidt og meget mindre end en normal rygsæk med 16 liters plads indeni.
Hemmeligheden i Nanobag er anvendelsen af et nyt og meget stærkt materiale på kun 0,05 mm i tykkelse. Det er halvt så tyndt som et menneskes hår.
Materialet er meget nemt at håndtere og kan folde ud eller i på få sekunder. Bagefter kan man gå rundt med sin rygsæk i en bukselomme.
De Hong Kong baserede folk bag Nanobag har arbejdet på deres opfindelse siden 2017. Undervejs har den haft syv forskellige udseender. Fra en indkøbspose til nu en rigtig rygsæk.
I dag er Nanobag f.eks. udstyret med lynlåse, forstærkninger i siderne og kan bære op til 30 kilo!
”Hvert år bruger vi tæt på fem billioner plastik-poser om året på verdensbasis. Det svarer på 160.000 poser i sekundet,” forklarer Ursus-Mortimer Negenborn. Han er en af designerne bag Nanobag.
”Forklaringen er selvfølgelig, at plastikposer vejer meget lidt. De kan foldes sammen og gør deres arbejde godt. De er bare enormt praktiske. Problemet er bare, at vi smider de fleste af dem væk efter brug,” fortsætter han.
Hører man til den klima-hensynsfulde type, bærer man sandsynligvis rundt på genbrugs-poser eller -tasker. De er bare ofte mere klodsede end plastic-poserne.
Ursus-Mortimers og hans kollegers mål har derfor været at udvikle en bagage, der kombinerer rygsækkens holdbarhed med plastic-posen anvendelighed.
Kort sagt en ting, som man gerne kan tage flere eksemplarer med på sin rejse – og kun folder ud, når det er nødvendigt.
Omvendt har Nanoback Daypack – naturligvis – også sine begrænsninger. Rygsækken har f.eks. ingen indre eller ydre lommer. Alligevel har den mere plads end f.eks. laptop-tasker.
Fra begyndelsen vil Nanobag tilbyde Daypack i 12 forskellige farver og mønstre. Flere vil dukke op efterhånden.
Fabrikanten henter med succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb overtegnet næsten 100 gange.
Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar til en intropris af 21 dollars eller 144 kroner.
Med i prisen følger bl.a. et beslag, der gør det muligt at hænge sin sammenfoldede rygsæk i et nøglebundt eller mavebælte….
(Indledningsfoto til artiklen: Nanobag)
Skriv et svar