Det norske flyselskab Norwegian hopper nu et skridt videre ind i den digitale fremtid ved at indføre smarte bagagemærker – tags – der tilmed kan genbruges fra rejse til rejse.
Norwegians kunder anbringer den nye elektroniske gadget på deres kuffert. Herefter kan de tjekke deres bagage ind hjemmefra og spare ventetid og berøringer med smitte-risiko i lufthavnen.
Tilmed kan de hele tiden på deres mobiltelefon holde øje med, hvor deres kuffert befinder sig rent fysisk. Det sker ved hjælp af GPS.
Det nye system er udviklet af den norske iværksætter virksomhed BagID A/S, som med Norwegian får sit store gennembrud i luftfarts-industrien.
Til forskel fra de fleste andre digitale bagagemærker på markedet kan BagID GO genbruges mange gange: Den flyrejsende behøver ikke længere printe er nyt ud til hver enkelt rejse. Det giver et lille bidrag til miljøtanken, fordi konkurrerende mærker er fremstillet af silikone og papir.
”Vi er altid på udkig efter innovative løsninger, der kan gøre det enklere for vores kunder at rejse. Denne nyvinding er smart og spændende,” fortæller Tor-Arne Fosser. Han er koncerndirektør for produktudvikling og digitalisering i Norwegian.
BagID GO er Et digitalt bagagemærke, som lader rejsende checke bagagen ind via mobiltelefonen.
Den rejsende kan ankomme til lufthavnen med allerede indchecket bagage og dermed gå direkte forbi check-in skranken.
BagID GO lader rejsende spore bagagen via GPS på telefonen. De vil f.eks. modtage en notifikation om, at bagagen er ankommet sammen med dem.
Skulle bagagen være endt et andet sted, kan man nemt se, hvor i verden den finder sig i mobil-app’en.
BagID GO modtager information om flyrejsen fra Norwegian og viser en stregkode i sit display. Denne stregkode anvendes på samme måde som de tradionelle stregkoder på papir.
Løsningen er kun afhængig af strøm med check-in. Hvis BagID GO løber tør for strøm under rejsen, vises stregkoden fortsat i displayet, således at bagagen kan identificeres.
bagID GO skal købes på BagID’s hjemmeside her. Prisen er 1.499 kroner for en enhed….
(Indledningsfoto til artiklen: BagID)
Skriv et svar