Selv de mest langmodige italienere må efterhånden være trætte af den uendelige historie om deres nationale flyselskab Alitalia.
Selskabet har sådan set været et stort sort hul i årtier, og det er ikke blevet bedre med årene.
Tværtimod har udenlandske lavpris selskaber som Ryanair og easyJet overtaget de fleste indenrigs ruter fra Alitalia, der kun overlever på et godt netværk internationalt.
Alitalia har været gået konkurs mindst én gang før og har levet med r…n i vandskorpen næsten konstant siden.
Det hjalp heller ikke, da araberne fra Qatar Airways købte sig ind i Alitalia. De opgav efter et par år – nogle milliarder euro fattigere.
Den italienske regering har gang på gang spændt et sikkerhedsnet ud under landets fordums stolthed på himlen. De har så holdt flyselskabet i drift i et stykke tid – inden der igen var brug for et statsligt lån.
Den nuværende minister-præsident i Italien – Giuseppe Conte – virker alt andet end optimistisk:
”Det er klart, at vi for øjeblikket ikke har en markeds-løsning på hånden,” siger han til flere italienske medier.
Contes kommentar kommer, efter at en syvende frist for en løsning udløb lige før weekenden, Så mange gange har Italien udsat forsøgene på at finde nye ejere med frisk kapital til Alitalia, der i princippet har været insolvent siden maj 2017.
Det senest kendte forslag gik ud på, at de italienske statsbaner (FS) skulle danne et konsortium med den italienske forretnings-koncern Atlantia og det store amerikanske flyselskab Delta Air Lines. Som fjerde partner skulle det italienske finans-ministerium hoppe ind.
To dage inden fristens udløb fik Atlantia kolde fødder. Koncernen, der kontrolleres af tøj-familien Benetton, mener ikke, at forudsætningerne for en investering foreligger.
Alitalia har 11.000 medarbejdere og kører med et årligt underskud på 350 millioner euro. I de seneste 10 år har den italienske stat postetn mindst 8,5 milliarder euro – ca. kroner – i det in-effektive flyselskab.
Tyske Lufthansa har været handlet som en mulig køber af Alitalia, men kan rende ind i problemer:
Dels kræver Lufthansa, at Alitalia skal saneres og tusinder af ansatte fyres, før flyselskabet kan løbe rundt. Dels er det et spørgsmål, om EU ville godkende, at tyskerne overtog Alitalia. Lufthansa ejer i forvejen store flyselskaber i både Tyskland, Belgien, Østrig og Schweiz.
Hvad Alitalia så skal gøre nu? Well – mon ikke flyselskabet beder om en yderligere frist og et nyt milliard-lån fra de italienske skatte-ydere….
(Indledningsfoto til artiklen: Miguel Angel Sanz / Unsplash)
Skriv et svar