Hvis I begynder at kede jer, fordi I ikke har kunnet lave snemænd i Danmark i denne vinter, køre slæde med børnene eller se træerne i haven dækket af et hvidt lag, behøver I ikke at tage til Østrig, Schweiz, Sverige, Norge eller de sædvanlig skisport destinationer.
Hvorfor ikke prøve noget utraditionelt som f.eks. til et område fyldt med kaktus og normale temperaturer på 40 grader Celsius?
I de forløbne dage har det været muligt. Den amerikanske ørkenstat Arizona var nemlig dækket af sne og præsenterede temperaturer omkring frysepunktet.
Klima-forandringerne gik nok engang amok i USA, hvor grænsen til Mexico lignede noget, der var meget tættere på Canada oppe nordpå.
”Efter al den regn og sne, vi har haft i de senere dage, skal folk færdes med forsigtighed udendørs. Vores indbyggere er jo ikke vant til at gå på is og sne,” tweetede Arizona Department of Public Safety fredag sammen med billeder af et ”winter wonderland”, ingen ville have drømt om i den amerikanske sydstat.
I løbet af lørdag kravlede dagtemperaturerne Arizonas hovedstad Phoenix kravlet op på omkring 15 grader igen, så det hvide pudderlag omkring ørkenens kaktusser og på de stejle sider i Grand Canyon forsvandt igen.
Her i dag søndag ventes Arizona at vende tilbage til mere normale 20 til 22 grader, fortæller The Weather Channel.
Om natten kan der dog stadig forekomme temperaturer ned til mellem to og syv grader. Det er jo ligesom i Danmark her i begyndelsen af marts. Bortset fra, at Arizona ikke har fået hagl, sådan som København lørdag aften.
Den nordiske vinter-stemning i sydstaten Arizona kommer kun få dage efter, at Californiens Yosemite National Park var tvunget til at lukke for publikum på grund af et fem meter tykt snelag…
(Indledningsfoto til artiklen: Kevin Rimcoski / Twitter)
………
Skriv et svar