Der skulle jo ikke være så meget at være i tvivl om. Alle lufthavne og flyselskaber i Europa har klare retnings-linier om regler og, hvordan passagerer skal behandles i disse Corona-prægede tider.
Alligevel kunne det se ud, som om der bliver snydt ved dørene, og øjne lukkes i. Går det, så går det. Eller er det bare sjusk?
Alene i sidste uge har tysk politi således afsløret 600 overtrædelser af Corona bestemmelserne i landets lufthavne.
Forbrydelserne har f.eks. været, at passagerer er rejst ind fra lande, der betragtes som høj-risiko-områder for smitten.
Desuden er folk kommet ombord på flyene, selvom de ikke kunne forelægge friske (og negative) tests, glemte at registrere sig digitalt på forhånd eller lykkedes at komme igennem kontrollen med falske Corona dokumenter.
I alle tilfælde er det flyselskabernes ansvar at tjekke deres passagerer inden afgang. Det gælder både i Tyskland og i det land, som de kommer rejsende ind fra.
”Det er ansvarsløst af flyselskaberne, som vi nu bliver nødt til at straffe hårdt for overtrædelserne,” siger tysk politis topchef Dieter Romann til tyske medier.
Problemet er ikke kun de 600, der er afsløret, men nok snarere alle dem, som ikke bliver opdaget – og som derfor kan have slæbt Corona virus ind i landet. Tysk politi foretager nemlig kun stikprøver på de godkendelser, som flyselskaberne har givet.
Flyselskaberne trues nu med bøder på op til 25.000 euro pr. passager og overetrædelse – oplyser det tyske forbunds-politi.
De mange afslørede overtrædelser er en af årsagerne til, at Tyskland i weekenden indførte indrejse-forbud for mennesker fra lande, hvor de nye, meget smitsomme Corona varianter er udbredte.
Det er Storbritannien, Irland, Portugal, Sydafrika, Brasilien, Lesotho og Eswatini. Indrejse-stoppene gælder i første omgang indtil den 17, februar.
Danmark kan nikke genkendende til tyskernes problem. Regeringen har således udstedt forbud mod alle rejser fra Dubai.
Det har nemlig vist sig, at Corona tests udført i Emiraterne ikke er til at stole på. Mindst 55 personer, som er ankommet med fly fra Dubai, har vist sig smittede….
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates)
Skriv et svar