Et af de få klassiske ferielande, som danskerne har grønt lys at rejse til, er Grækenland. En status, der giver grækerne masser af tiltrængte penge i kassen. Tyskere og skandinaver rejser nemlig i store antal til landet med de mange øer i Middelhavet.
Kommer denne fine status nu i fare, fordi Grækenland har fiflet med deres Corona tal? Hvis ja, skal grækerne bevidst have forskønnet smittetallene for at lokke flere turister til her i sommer.
Påstanden kommer fra den store britiske avis ”The Telegraph”, der skal have informationerne fra insidere hos de græske myndigheder.
Rent konkret skal smittede indbyggere på populære ferieøer som Santorini, Mykonos og Paro være registreret helt andre steder i Grækenland – f.eks. i hovedstaden Athen eller storbyen Thessaloniki.
Det er bl.a. gjort ved, at Corona centre på øerne har fået ordre til at overføre deres smittetal til de regionale myndigheder, så de ikke optræder lokalt.
På den måde fremstår ferieøerne som nærmest smittefri og derfor ekstra tillokkende for Corona-trætte turister fra Nordeuropa.
Naturligvis har den græske regering pure afvist påstandene, mens oppositionen i det græske parlament har beskyldt ministrene for at gamble med tusinder af menneskers liv:
”Vi har altid giver troværdig information, aldrig skjult noget og vil heller ikke gøre det,” siger den græske vice-sundhedsminister til avisen.
Grækenland har under hele Corona krisen været et af de områder i Europa, hvor smittetallet har været lavest. Det faktum er der ikke nogen, som bestrider.
Problemet er, hvorvidt grækerne har flyttet rundt på de geografiske tal for at få meget vigtige turist magneter som ferie-øerne kommer til at se sundere ud, end de i virkeligheden er.
Måske har forskønnelses-tricket – hvis det er sandt – heller ikke kunnet skjule, at de græske øer har et Corona problem.
I den forløbne uge kunne Trends & Travel således fortælle om, at der var indført strenge maskekrav på det meste af Kreta og på Mykonos.
På Kreta må nu maksimalt fire mennesker sidde sammen på en cafe, bar eller restaurant. Er der tale om en familie, må det være seks….
(Indledningsfoto til artiklen: Nick Karvounis / Unsplash
Skriv et svar