I disse dage og uger rejser hundrede-tusinder af danskere på sommerferie. Til Sydeuropa, eller de bliver i Danmark, hvor temperaturer, strande og sol er lige så god som ved Middelhavet.
Og næsten alle har mobiltelefonen med. Måske også en tablet eller en laptop eller en e-bogs-læser, så man kan læse sin yndlingsroman fra skærm i stedet for papir.
Teleselskaberne har været hurtigt ude med reklamer om, at det ikke koster ekstra at tage mobilen med til udlandet i år. I hvert fald ikke inden for EU.
Selvfølgelig skal man altid tage den slags med et stort gran salt – og huske, hvad der står med småt om datamængder pr. dag osv.
Desuden har flere danskere fået sig et chok, når de har brugt deres mobiltelefon på færger. Her gælder EU’s nye roaming regler nemlig ikke – og en færgetur kan hurtigt koste hundreder af kroner ekstra, hvis ens mobiltelefon fanger bruger færgens netværk i stedet for mobilselskabets på land.
Nåhh – men det var faktisk slet ikke roaming og færger og den slags, denne artikel skulle dreje sig om. Den skulle handle om, at man skal være forsigtig med at tage elektronik med ud i solen og i varmen.
Pas på sol og varme
Læg aldrig mobiltelefon, tablet eller ebogs-læser direkte i solen. Lad den heller ikke ligge i en aflåst bil, der står med solen bankende ned på lakken.
Indeni bilen kan temperaturen let komme op på 60 til 70 grader, og det kan de smarte gadges altså ikke tale. Det gælder også laptops og digitale kameraer.
Prøv bare at røre ved den en laptop, der har ligget direkte i solen i et par timer. Den er så varm at holde på, at man nærmest får forbrændinger på sine hænder.
Det direkte sollys skader især skærm. De høje temperaturer kan ændre de flydende krystaller displayet og føre til fejlvisning.
Batterierne kan heller ikke lide stegende hede. Deres levetid forkortes drastisk, og de aflader hurtigere. Det gælder også de populære powerbanks – små ekstra batterier – som mange tager med på ferien.
Og apropos powerbanks: Løse Li-ion batterier må ikke tages med på flyet i den indtjekkede bagage. Flyselskaberne kræver, at man kan dem med i håndbagagen. Årsag:
Batterierne kan bryde i brand – og så er det bedre, at det sker i flyets kabine, hvor man har en skumslukker og flaskevand, man kan stoppe branden med.
Endelig kan den dejlige sol også skade mobiltelefoners og laptops’ covers. Kunststoffet kan trække sig – i værste fald sågar smelte.
Har man den mindste mistanke om over-ophedning, må I ikke tænde apparatet. Stil det til afkøling i skyggen i et par timer. Først derefter kan I tjekke, om jeres dyre elektroniske gadget har fået hedeslag eller fortsat kan arbejde.
Pas på sandet
Lander jeres smartphone, tablet eller laptop i det fine sand på stranden, skal I passe meget på.
De fine sandkorn kan formentlig ikke trænge ind til den sarte elektroniske indmad. Men de kan sætte sig i stik og forårsage kortslutninger.
Tastaturer, displays og kamera objektiver kan bestemt heller ikke lide fint strandsand. Det kan opføre sig som slibepapir og sætte sig alle vegne i mekanikken – for det er tasterne på en laptop.
Stol ikke alt for meget på fabrikanternes lovprisninger om, at deres mobiler osv både er støv- og vandtætte. Fint strandsand kan de ikke tåle.
Ha’ derfor altid en lille fin pensel med i bagagen, som I kan rense apparaterne med. Begynd for gud skyld ikke at tørre dem af med et håndklæde, en serviet eller et stykke køkkenrulle. Sidder der sand på dem, risikerer man bare at ridse overfladen på skærme og covers.
Pas på vandet
Mange nye smartphones er vandtætte, så de kan tåle, at man bruger dem i regnvejr – eller i værste fald taber dem i vandet for en kort tid – i wc-kummen eller håndvasken.
Saltvand – eller klorvand i poolen – bryder mobilen sig til gengæld ikke om. Det samme er tilfældet med laptops, tablets, ebogs-læsere, powerbanks osv.
Er uheldet ude, gælder det om at tage batteriet ud med det samme – for at undgå livstruende kortslutninger i elektronikken. Også andre dele, man kan tage af – skuffer med SIM-kort osv.
Tør apparatet grundigt af med en tør klud, så al synlig fugt og væde er væk. Læg derefter din gadget til tørre i et par dage uden batteri i. Det må gerne være udendørs, men ikke i direkte sol eller på et varme-apparat.
Specielt farligt er havvand. Mineraler og krystaller i det smukke blå vand kan let føre til korrosion og rust, der skaber kortslutninger.
Har jeres mobil, tablet eller laptop været i kontakt med saltvand på stranden, i en båd osv, skal I så hurtigt som muligt lade en fagmand rense apparatet. Lad være med at gøre det selv.
Sandsynligheden for, at det overlever, er ikke voldsomt stor. Men en fagmand kan som regel redde de data, der ligger på apparatet. På harddisken eller i løse hukommelses-kort (SIM, MicroXXX cards osv). Derfor skal man tage kortene ud med det samme, hvis ens elektroniske gadget har været i kontakt med havets vand.
Endelig skal I huske, at problemerne kan være meget større, hvis I tager jeres mobil, tablet osv med til regioner med høj luftfugtighed og varme.
Her er der risiko for, at små dråber dannes på overfladen. De kan føre til fejlfunktioner og en kortslutning, der stopper apparatet helt fra at fungere….
Besonders tückisch ist Meerwasser. Die darin enthaltenen Mineralien und Kristalle können zur Korrosion führen und ebenfalls einen Kurzschluss auslösen. Nach Kontakt mit Meerwasser sollte daher ein Fachmann das Gerät gründlich reinigen. Häufig lassen sich zumindest die Daten retten, vor allem solche auf externen Speicherkarten. Diese sollten bei Feuchtigkeitsproblemen sofort entnommen und gegebenenfalls separat getrocknet werden.
Skriv et svar