Rigtigt mange har været sydpå i efterårs-ferien for at opsnappe årets sidste solstråler og muligheden for at gå i shorts og poloshirts fremfor vindjakker og lange bukser i Danmark.
Hvis lysten fortsat er der til at tage af sted igen, er der gode chancer for at finde billige tilbud på flyrejser her i efteråret.
Ifølge rejse-søge-maskinen momondo.dk kan man sagtens købe tur / retur flybilletter til sol og varme til under 3.000 kroner.
Det skyldes, at billet-priserne til en række turist-magneter sydpå er faldet ret tydeligt: Til Istanbul koster flyrejsen 11 procent mindre og til Malaga 10 procent.
“Mange danskere er begyndt at rejse på ferie flere gange om året. Det ser vi også her i efteråret, hvor det er en god idé at holde øje med billetpriserne her i oktober og november,” anbefaler momondos rejse-ekspert Per Christiansen.
(Indledningsfoto til artiklen: Solen Feyissa / Unsplash)
Skriv et svar