Er der ikke et gammelt ord, der siger, at den enes brød er den andens død?
Hvis det er korrekt, er det, hvad man ser lige nu i luftfarts-branchen. Den ligger på ryggen med alle fire ben i vejret, fordi den er alvorligt inficeret af COVID-19 virus.
Mens Norwegian befinder sig i akut livsfare efter at have fyret 4.700 piloter og kabine-folk i går – heraf alene 671 i Danmark – udkæmpe de store amerikanske flyselskaber en helt anderledes strid.
Også de er naturligvis ramt af Corona pandemien – bare på en lidt anderledes måde end flyselskaberne i Europa.
USA’s regering kræver nemlig, at indenrigs-trafikken skal holdes i gang så vidt muligt. Derfor kan man fortsat bruge fly på kryds og tværs af det amerikanske kontinent – næsten som før pandemien.
Dette krav fra Det Hvide Hus har nu betydet, at ranglisten blandt verdens største flyselskaber har ændret sig i de seneste par uger.
American Airlines er ikke længere klodens største – målt i antal aktive fly og sæder, man kan booke. Førstepladsen er overtaget af lavpris-selskabet Southwest Airlines.
Forklaringen er, at American har rigtigt mange internationale ruter, som har måttet lukkes, fordi lande har lukket deres grænser. Både i Europa og Asien.
Southwest har derimod næsten udelukkende indenrigs ruter, og de er stadig gang. På den måde har Southwest overhalet American ved at lukke færre ruter end den normale storebror.
Southwest betragtes af mange som USA’s svar på Ryanair – eller er det omvendt? Southwest råder over ca. 750 passagerfly – Ryanair kun 430.
Southwest flyver til godt 100 destinationer, hvoraf kun meget få er i udlandet. De ligger i Karibien….
(Indledningsfoto: Roland Arhelger / Wikimedia)
Skriv et svar