Det kan godt være, at der i løbet af sommeren er kommet mange grimme historier om, at de spanske turistbyer klager over overbelastning og manglende rengøring af strande og badevand. Især har gamle vandflasker, plastik glas og plastikposer præget vandet mange steder i Middelhavet.
Men generelt set er spanske badestrande både rene, har en høj vandkvalitet – og sikkerheden er i orden med livreddere osv.
Ifølge rejsegiganten Spies er Spanien nemlig det land i Europa, der har flest strande med Blåt Flag. Symbolet for, at det er godt og sikkert at bade her.
214 spanske strande har i år 590 strande med Blåt Flag. Alene de 31 på Mallorca. Det svarer til, at der i gennemsnit står skilte og vajende blå flag for hver 8,4 kilometer af Spaniens 4.964 kilometer lange kystlinie.
Til sammenligning har Danmark 214 strande med Blåt Flag på sin 7.314 kilometer lange kystlinie. Det svarer til 34,1 km mellem hvert flag, der signalerer god, ren og sund strand.
Også det populære feriemål Grækenland ligger højt på hitlisten hos Foundation for Environmental Education, der administrerer den europæiske ordning med det blå flag.
Her er en Top-10 over europæiske lande med flest Blåt Flag. Listen er lavet af Spies og viser også i parentes afstand mellem flag og landenes kyststrækninger:
- Spanien – 590 flag (8,4 km/4.964 km)
- Grækenland – 514 flag (26,6 km/13.676 km)
- Frankrig – 399 flag (11,6 km/4.668 km)
- Tyrkiet – 459 flag (15,6 km/7.200 km)
- Italien – 368 flag (20,6 km/7.600 km)
- Portugal – 332 flag (22,0 km/7.314 km)
- Danmark – 214 flag (34,1 km/7.314
- Kroatien – 91 flag (64,1 km/5.835 km)
- Irland – 83 flag (38,2 km/3.172 km)
- England – 65 flag (191 km/12.429)
Skriv et svar