Frankrig og Tyskland er snart ikke længere de eneste store lande i Europa, hvor rejsende skal flyttes fra indenrigs fly til elektriske tog.
Den spanske regering vil således reducere alle nationale flyruter, der varer under 2,5 timer – og hvor der er et alternativ med et lyntog.
Forslaget er del af den komplicerede regerings-dannelse i Spanien, som skal være på plads om senest en måned – skriver den engelske avis ”The Guardian”.
Det er en del af de indrømmelser, som de regerende socialister i Madrid har givet til sine koalitions-partnere. De omfatter bl.a. grønne partier.
Overgangen fra indenrigs fly til tog bliver dog næppe et problem i Spanien, der har opbygget verdens næststørste og Europas største netværk af lyntogs-forbindelser., er Madrid til Barcelona, m
Netværket er 4.000 kilometer langt og bliver konstant udvidet. Til sammenligning har Frankrig 2.800 lyntogs-skinner og Storbritannien bare 110 kilometer. I Danmark har vi ingen.
Blandt de ruter, som vil blive berørt af det nye forbud, er Madrid til Barcelona, Madrid-Malaga, Madrid-Sevilla, Madrid-Alicante og Madrid-Valencia.
Højhastigheds-togene på disse ruter transporterer 3,5 millioner passagerer om året. Halvdelen alene mellem Madrid og Barcelona.
Til sammenligning har Spaniens lufthavne håndteret 240 millioner passagerer sidste år….
(Indledningsfoto til artiklen: Renfe)
Skriv et svar