Grækenland bliver mere og mere populært som rejsemål for danskere. Også, selvom Tyrkiet er ved at få et stærkt comeback efter flere års krise i turister.
Spies og andre rejse-arrangører har derfor travlt med at finde nye og spændende destinationer i Grækenland.
Selvom de fleste foretrækker at returnere til de feriesteder, de er glade for – er der mange, som gerne vil prøve noget nyt.
Spies åbner derfor den lille ø Karpathos som sin græske nyhed til sommeren 2019. Det første fly letter fra Københavns Lufthavn den 8. maj og det sidste for sæsonen den 25. september 2019.
Med sine 324 kvadrat kilometer er Karpathos fire gange mindre end Rhodos og på størrelse med danske Als.
Karpathos har kun 6.000 indbyggere, hvoraf de 2.500 bor i hovedbyen Pigadia. Lufthavnen ligger ca. 15 kilometer fra byens centrum.
Spies vil have 15 overnatnings-steder på Karpathos. Lige fra fem-stjernede hoteller til små familie-ejede pensioner. De fleste ligger i og omkring Pigadia, men der er også mulighed for ophold i den charmerende fiskerby Lefkos.
Karpathos har alt, hvad man forventer af det hyggelige Grækenland. Havne-promenader, strand, wind-surfing, gode restauranter og fint vejr.
Fra Pigadia går der desuden turbåde til et natur-reservat nord for Karpathia eller til naboøen Rhodos.
Grækenland har i øvrigt lagt den økonomiske krise bag sig og er tilbage som et af Europas mest populære ferielande.
På fem år er antallet af turister fordoblet til ca. 32 millioner. Fordelt på fastlandet og på godt 100 forskellige øer med Kreta og Rhodos som de mest kendte. Spies har 700 hoteller i Grækenland på 80 forskellige destinationer.
Prisniveauet op Karpathos ser fornuftigt ud. En uge med afgang den 8. maj næste år og med overnatninger på det tre-stjernede Hotel Sunrise i Pigadia koster fra 2.599 kroner pr person inklusive flyrejse, morgenmad og havudsigt fra værelset….
Skriv et svar