Som den første og hidtil eneste danske rejsearrangør giver Spies nu garanti for, at kunderne får pengene tilbage inden for syv dage, hvis de afbestiller eller får aflyst deres rejse. Tidligere har Spies også forbedret sine afbestillings- og ændringsvilkår.
Mod et administrationsgebyr på 150 kroner pr. person kan Spies’ kunder således droppe deres charterrejse frem til 60 dage inden afrejse.
Desuden kan charter-kunder ændre rejsen et ubegrænset antal gange frem til 30 dage før afrejse.
Når man bestiller en rejse med Spies, indgår Safe Travel. Det er Spies’ program for en tryg og sikker rejse – både før, under og efter rejsen med øgede sikkerhedsrutiner.
Safe Travel inkluderer bl.a. gratis afbestillings- og ændringsforsikring ved bestilling af en charterrejse.
Forsikringen giver en ekstra dækning ved sygdom eller opsigelse, åbent køb i 90 dage, fri navneændring og indkvarterings-garanti.
Spies tilbyder også en gratis Corona-test, hvis et rejsemål kræver det….
(Indledningsfoto: Spies)
Skriv et svar