Selvom Spies ikke nåede helt op på niveauet fra 2019, er bureauet fortsat den klart største udbyder af pakke-rejser på det danske marked.
I 2022 tog mindst 1,1 millioner danskere på charter-ferie. En fjerdedel af dem var med Spies – mere præcist knap 243.000. Som nummer to ligger TUI med godt 176.000 gæster.
Det viser de nyeste tal fra branche-foreningen Rejsearrangører i Danmark (RID). Tallene bygger således på foreningens 17 medlemmer, der dækker langt størstedelen af danske charter-rejser.
At danskerne virkelig havde et stort opsparet behov for at komme ud på en solferie eller skitur efter to år med Corona restriktioner, illustreres af, at antallet af charter-rejsende var 25.000 flere end i 2019, der var det sidste normale år før pandemien.
Her er Top-10 over charterbranchens store i Danmark i 2022.
- Spies – 242.821
- TUI – 176.498
- Apollo – 153.243
- Sunweb – 146.986
- Bravo Tours – 130.021
- Skinetworks – 34.545
- Primo Tours – 34.529
- Mixx Travel – 33.620
- SkiGroup – 33.514
- Folkeferie – 28.667
I alt for samtlige 17 medlemmer af RID lå gæstetallet i 2022 på 1.099.535. Det er 2,3 procent flere end i 2019 og mere end en fordobling i forhold til 2021….
(Indledningsfoto til artiklen: The Travel Nook / Unsplash)
Skriv et svar