For første gang i snart to år kan både kabine-personale og gæster ombord på Spies’ charterfly vise deres smil, uden at det er dækket af mundbind.
Fra i morgen den 1. marts lader Spies nemlig ”maskerne falde” på samtlige af sine afgange med Sunclass Airlines fra Danmark, Norge og Sverige.
Reaktionen var ovenud positiv hos kabine-personalet, da det i fredags fik at vide, at det kunne pakke mundbindene væk fra tirsdag.
Spies forventer også, at gæsterne bliver glade. Ikke mindst hos de godt 500, der i morgen tidlig tager med Sunclass Airlines på vinterferie til De Kanariske Øer og Kap Verde.
Hos Spies understreger man, at selskabets gæster har været søde til at overholde kravene om mundbind under Corona.
Helt slipper de heller ikke for maskerne. De skal fortsat bæres i lufthavnene og flere steder på ferie-festinationerne sydpå….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Skriv et svar