
Danmarks største charter-rejse-arrangør Spies har for alvor mærket, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne og gerne vil bruge dem til at tage på solferie sydpå.
I det seneste år har Spies således øget sin omsætning til knap to milliarder, hvilket er den højeste i selskabets snart 70-årige historie.
Det fremgang af Spies’ regnskab, der blev offentliggjort i går. Her kan man også læse, at Spies har vendt et underskud på 8,3 millioner kroner til et overskud på 18 mio.

Danskerne har for alvor genfundet deres rejselyst. Bl.a. til Spies’ populære voksenhoteller som Sunprime Atlantic View på Gran Canaria. (Foto: Spies)
I det seneste regnskabsår sendte Spies knap 250.000 mennesker på charterferie. Spies er dermed tilbage på niveauet fra før Corona.
Under pandemien i regnskabsåret 2019/2020 styrtdykkede Spies’ omsætning med en milliard kroner til kun 700 millioner, mens underskuddet voksede til næsten 50 mio.
Ifølge Spies’ topchef Jan Vendelbo kan det fine regnskab forklares på to måder:
Dels er det den fortsatte store rejselyst og prioritering af ferierejser i danskernes privatbudget.

Spies’ flyselskab Sunclass Airlines har landet sit første overskud i fem år. (Foto: Spies)
Dels foretrækker flere og flere danskere trygheden, sikkerheden og bekvemmeligheden ved at købe en pakkerejse fremfor at arrangere ferien selv.
Også Spies’ flyselskab Sunclass Airlines har for første gang i fem år leveret et overskud på både drift og bundlinie.
Det er samtidig det bedste regnskab i Sunclass’ historie. Imponerende i en urolig og uforudsigelig tid og det faktum, at Sunclass har investeret mange millioner i nye Airbus Neo-fly.
Spies og Sunclass Airlines er i dag en del af den norske rejsekoncern Nordic Leasure Travel Group. Den omfatter også Strawberry hotelkæden og har den karismatiske rejsekonge Petter Stordalen i spidsen….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Spies’ flyselskab Sunclass Airlines har landet sit første overskud i fem år. (Foto: Spies)
Danskerne har for alvor genfundet deres rejselyst. Bl.a. til Spies’ populære voksenhoteller som Sunprime Atlantic View på Gran Canaria. (Foto: Spies)
Skriv et svar