Salget af rejser hos Danmarks nummer ét i charterferier – Spies – går så godt, at selskabet allerede nu ruster op til ferien i oktober.
Det sker ved at sætte tre ekstra fly ind i skolernes efterårsferie, hvilket giver næsten 1.000 ekstra pladser. Efterspørgslen er nemlig enorm på rejser i sensommeren og op til den populære uge 42,
Omkring 60.000 danskere har købt rejser hos Spies til sommerferien, hvor Mallorca, Tyrkiet, Rhodos, Cypern og Kreta er de helt store trækplastre. Hos Spies lander over 70 procent af gæsterne på ét af disse fem rejsemål.
Mallorca og Rhodos står også højt på danskernes ønskeliste til efterårsferie. Derfor har Spies reserveret tre af de største Airbus A330 fly fra Sunclass Airlines til formålet.
Spies vil dog samtidig gerne have flere danskere til at rejse på ferie tidligere på året – nemlig i juni. Her holder kun 25.000 af de i alt150.000 gæster på ferie, som Spies har i dette sommer-halvår.
Spies’ rejse-ekspert Zakaria Lamnaouar mener ligefrem, at juni er den bedste måned at tage på ferie i Sydeuropa. Der er bedre plads ved poolen. Rejsepriserne er lavere, og temperaturerne er mere behagelige end i højsommeren:
”Alt i alt synes jeg, at juni er den perfekte måned at rejse i. Der er plads til at nyde ferien i sit eget tempo og med godt albuerum, mens varmegraderne er lavere. Mange rejsemål viser sig desuden fra deres smukkeste og mest frodige side i juni. Det gælder både, når man bruger sin ferie i små lokale tavernaer eller i et par vandresko i bjergene”….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Skriv et svar