Lørdag formiddag genopstår en tradition for tusinder af danskere. De første Spies fly til Mallorca efter Corona krisen letter fra København og Billund med Palmas lufthavn som mål-
Begge fly er helt udsolgt. Danskerne har ventet længe på at kunne rejse til Mallorca igen efter flere måneders stue-arrest i egen bolig som følge af den irriterende virus.
Flere af Spies ledende medarbejdere vil stå klar i Københavns Lufthavn for at ønske god rejse til årets første Mallorca rejsende. Naturligvis alle klædt med ansigts-maske.
Danmarks største charter-rejse-selskab vil herefter flyve til Mallorca to gange om ugen fra både København og Billund.
Kreta og Rhodos følger lige i hælene på Mallorca, mens Spies åbner til Cypern i slutningen af august og til Gran Canaria i september.
Mens de første ugers fly til Mallorca er helt booket op, er det nemt at finde ledige pladser i august til de forskellige destinationer:
”Mange danskere har planlagt deres sommerferie til anden side, og den kan og vil de ikke ændre på nu. Desuden slutter skolernes sommerferie i august. Det giver altid et dyk i efterspørgslen,” forklarer Spies’ kommunikationschef Lisbeth Nedergaard.
Hun fortsætter, at det allervigtigste er at komme i gang igen. At se de første fly lette med ferieglade danskere er et positivt tegn efter fire måneder med nedlukning på grund af Corona pandemien.
- Lørdage til Mallorca fra København og Billund
- Søndage til Rhodos fra København og Billund
- Tirsdage til Mallorca fra København
- Torsdage til Kreta fra København
- Fra den 2. september udvides programmet med bl.a. Gran Canaria.
(Indledningsfoto til artiklen:Spies)
Skriv et svar